05/07/2026
⚽ PULJEPRÆSENTATION: Vores modstandere i Serie 1 ⚽
Vi er utroligt tilfredse med den pulje, vi er endt i til det kommende efterår! Der venter os et spændende miks af både velkendte ansigter og helt nye bekendtskaber. Én ting er stensikkert, det bliver en sæson spækket med intense og tætte kampe, og niveauet er tårnhøjt. Vi er som bekendt ét af de tre oprykkerhold, der glæder sig til at sætte vores præg på tabellen. Men vi er oppe mod hård modstand – herunder fire etablerede Serie 1-mandskaber og en enkelt nedrykker fra Jyllandsserien.
Her er et lille kig på de syv hold, vi skal krydse klinger med:
Ikast FS Fodbold 🟡🔵
Efter et hæsblæsende forår må Ikast tage turen ned fra Jyllandsserien. De rykkede op i efteråret sidste år via en intens playoff-kamp, men efter en 6. plads i forårets JS og et tungt 5-0-nederlag i den afgørende playoff-kamp, skal de nu finde melodien igen i Serie 1. Et hold med masser af tempo i stængerne, som bliver en utrolig spændende og se hvad de kommer med i denne sæson.
Boldklubben Klitten ⚪️🔵
Et hold, vi tidligere har stiftet bekendtskab med. De leverede et flot forår, hvor de spillede sig ind i toppen og snuppede 3. pladsen i deres Serie 1-pulje med 25 point og en målscore på 28-24. Et stabilt og sammenspillet mandskab.
Skive IK🟡🔵
Var uhyggeligt tæt på oprykning i foråret. De snuppede 2. pladsen med 28 point (målscore 31-21) og spillede playoff-kamp om en billet til Jyllandsserien. Her endte det dog med et knebent 3-2-nederlag til Nørager B, så de vil helt sikkert være topmotiverede for at gå hele vejen denne gang.
Lemvig Gymnastikforening 🔵🔵
Overlevede med nød og næppe i Serie 1 i foråret, hvor de sluttede på 6. pladsen. De skulle ud i en altafgørende playoff-kamp for at overleve, men her viste de klasse og kynisme ved at vinde over Kvik/Aalestrup IF med hele 4-0.
S*K Viborg, Fodbold 🔵⚪️
Endnu en gammel kending for os. De tog en stabil 5. plads i foråret med 18 point og en målscore på 29-34. Et mandskab, man aldrig må undervurdere, og som altid leverer fysisk svære og tætte opgør.
Skjern GF Fodbold 🟢⚪️
Et hold, alle i rækken skal holde skarpt øje med! De udraderede fuldstændig deres Serie 2-pulje i foråret, hvor de hamrede afsted med 33 point og en fuldstændig vanvittig målscore på hele 52-9. De kommer med enorm selvtillid og masser af mål i støvlerne.
NUGF Viborg 🟡⚫️
Endnu en puljevinder fra Serie 2. De snuppede ligeledes 33 point og leverede en flot målscore på 48-16. Deres pulje var utrolig tæt i top 3, men NUGF viste vindermentalitet, trak det længste strå og snuppede den direkte oprykningsplads.
Vi glæder os til kommende sæson 🟡🔵⚽
Kom Så Gule
Forza AIF 🟡🔵
04/07/2026
Så er vi klar til at kigge lidt på vores senior Puljer som kom her i onsdag, her er et lille indblik i hvordan Trænerteam For Kvinder Serie 1 ser på det.
Efter et forrygende forår er Aulums senior-kvinder nu klar til et efterår i serie 1.
Det betyder nye modstandere og en enkelt, der også er kommet med fra forårets pulje.
Vi starter med at tage imod Mejrup på hjemmebane. Mejrup kommer fra en svær sæson i Jyllandsserien, hvor de til tider havde svært ved at stille hold. Det bliver spændende at se, hvilket niveau de kommer retur til serie 1 med.
Derefter skal vi besøge Lemvig. Lemvig er også forholdsvis ny i serie 1 og opnåede en midterplacering i foråret. Vi har tidligere været i serie 2-pulje med Lemvig, så vi må se, hvordan de to hold matcher i efteråret.
Til årets AIF‑dag får vi besøg af Ørslevkloster fra Højslev. Ørslevkloster kommer fra et forår, der endte i den lave ende af puljen. Vi må se, hvad en sommerferie kan tilføre af nye spillere.
Vi fortsætter med et tidligere bekendtskab til.
Team Viborg, som vi mødte i foråret i vores oprykningskamp. Forårets kamp endte til vores fordel. Team Viborg er dog et meget stabilt hold og endte som puljevinder både forår og efterår 2025.
Rækken af nye bekendtskaber i serie 1-puljen slutter med RKL (Ramme/Lomborg/Klinkby). Det er et hold, der har været i serie 1 i flere år, så det bliver en spændende kamp, hvor vi skal være klar fra start.
Forza AIF 🟡🔵⚽
03/07/2026
DBU fodboldskolen i Aulum IF 2026 er slut.
Vi har haft den bedste uge og vi har virkelig hygget os! 🤩🔵🟡👍
Dagen i dag sluttede af med diplomer, medaljer, is fra Penny og ikke mindst den obligatoriske kamp mellem trænere/ledere og børnene. 👌 En tæt dyst endte med en snæver 5-4 sejr til børnene efter en scoring i de døende sekunder. Målet var endda til VAR gennemsyn efter store protester fra trænerne, men målet blev anerkendt til stor jubel for børnene 🤩😅🤣
Vi kan allerede nu sige at vi naturligvis afholder DBU fodboldskole i Aulum IF igen i 2027. Og det bliver igen i uge 27 👍 så få allerede nu sat ❌ i kalenderen!
Rigtig god sommerferie til alle ☀️😎
01/07/2026
Ingen fodboldskole uden “Snickers cup” 🟡🔵⚽️😅
Fantastisk dag på fodboldskolen i Aulum! 😎👌
30/06/2026
DBU fodboldskole kører på fulde drøn!
Her er lidt stemningsbilleder fra tirsdag formiddag. 33 børn giver den gas mandag-fredag og i morgen kommer 9 børn som er der fra onsdag-fredag. 🤩🔵⚽️🟡
Alle hygger sig på tværs af køn og årgange. 👍☀️
27/06/2026
I dag blev der sat varmerekord i Danmark, men det forhindrede ikke en masse unge og utrolig dygtige spillere fra AIF i at tage til Kibæk Cup og spille en masse kampe!�Der bliver vundet, spillet uafgjort og tabt, men fællesskabet er i top – uanset hvad 🟡🔵⚽
Stor ros til trænere og forældre for den opbakning, der bliver givet på kryds og tværs af alle årgange.�Tusind tak for jeres værdifulde bidrag til de unge spillere 💛
Kom Så Gule 🟡🔵
Forza AIF 🟡🔵⚽
24/06/2026
Så har ‘far, mor og barn fodbold’ haft sidst fodboldtræning og er gået på sommerferie☀️
20 tilmeldte børn har hygget og leget sig igennem sæsonen 😀☀️
Afsluttende med en is 🍦
23/06/2026
Play off kamp på Rema 1000 Park, kom og støt ellers følg i tråden
23/06/2026
Igår sagde vores U14 piger farvel til en af deres trænere igennem de sidste år - Nemlig årets AIF’er Martin Schousboe - Tak for dit engagement og træning Martin 🟡🔵⚽️
Vi håber fortsat at se dig på banerne i Aulum - Hvilket vi ikke er i tvivl om 🙂