09/09/2026
🏁 NYHED: GÅ TIL GOKART I UDLEJNINGSGOKART KOMMER TIL ALS!
Har du - eller dit barn (eller jer begge) lyst til at gå til gokart – ligesom man går til fodbold, håndbold eller andre fritidsaktiviteter?
Så har vi en rigtig god nyhed!
Vi starter nemlig Gå til Gokart på Als, hvor børn og unge får mulighed for at komme fast på gokartbanen, lære at køre gokart og blive bedre fra gang til gang – uden at man selv behøver eje en gokart.
På banen findes naturligvis også Als Gokart Klub, hvor man kan dyrke den traditionelle gokartsport med egen gokart. Men har man aldrig prøvet sporten før, eller vil man gerne starte uden først at investere i gokart og udstyr, så er Gå til Gokart den oplagte vej ind i sporten.
Træningen bliver som udgangspunkt hver søndag kl. 10.00-12.00.
🏎️ 3 x 12 minutters gokartkørsel
💰 295 kr. pr. træning
📅 Fast træning hver søndag