15/09/2026
🍎🐺 Æbler, most og en flok kommende nattevandrere 🌙🥤
Troppen har i aften været i gang med noget, der både kræver muskler, æbler og en god portion tørst: æblemostning! 🍎💪
Vores søde formand Nanna mødte op med både æblekværn og presse, og æblerne var samlet ind fra haverne hos både ledere og spejdere. Kæmpe tak til alle jer, der tænkte på os ❤️
Det var så sjovt at et par mikroer valgte at hægte sig på os, MEGA hyggeligt!
Og resultatet? Ca. 9 liter frisk æblemost! 🥳 Den ryger i fryseren, hvor den må vente tålmodigt, indtil den skal drikkes på juleturen. 🎄🐺
Der blev naturligvis også tid til en omgang kringle, som blev skyllet ned med smagsprøver af den friske most. Man skal jo nødig arbejde på tom mave! 😋
🌙 De fire Nathejk deltagere fik også pakket, planlagt og koordineret de sidste ting. Johannes, Asbjørn, Rasmus og Lucas – rigtig god tur ud i mørket! 🌙👣
Jeg sender lige et lille how-to på mail til jer i morgen.
Inden spejderne gik hjem, fik de hver en invitation til årets juletur. Invitationen er en ulvemaske, som skal bruges på turen så pas godt på den – den bliver vigtig, når vi senere på året sender ulveflokken ind i junglen… 🌿🐺🎄