13/07/2026
På denne dag i 2020: Manchester City vandt den største kamp uden for banen! 👨⚖️
Den 13. juli 2020 blev en af de mest afgørende dage i Manchester Citys moderne historie.
Den Internationale Sportsdomstol (CAS) offentliggjorde de fulde begrundelser for, hvorfor klubbens toårige udelukkelse fra europæisk fodbold blev ophævet. Efter måneders beskyldninger og massiv medieomtale konkluderede CAS, at UEFA ikke havde bevist deres mest alvorlige anklager om, at Manchester City kunstigt havde oppustet sponsorindtægter.
CAS fastslog, at størstedelen af UEFA's anklager ganske enkelt ikke var bevist. Andre forhold var desuden forældede efter UEFA's egne regler. Det betød, at City blev frikendt for den påstand, som havde udløst den to år lange europæiske karantæne.
Klubben fastholdt hele vejen igennem sin uskyld og afviste kategorisk, at der havde været en hemmelig aftale mellem ejerne og sponsorerne Etihad Airways og Etisalat. CAS vurderede, at UEFA ikke havde løftet bevisbyrden.
Sagen viste også, hvor stort presset på Manchester City var. Hele ni Premier League-klubber skrev til CAS for at modsætte sig, at City skulle få lettet sanktionen under appelsagen. City bad dog aldrig om en midlertidig ophævelse af straffen, fordi klubben var overbevist om, at den ville få medhold.
CAS kritiserede dog Manchester City for ikke at have samarbejdet fuldt ud med UEFA's efterforskning. Derfor blev bøden fastholdt på 10 millioner euro, men den oprindelige bøde på 30 millioner euro blev reduceret markant, og vigtigst af alt blev den toårige Champions League-karantæne annulleret.
For City-fans står dagen som et vigtigt øjeblik. Klubben fik mulighed for at fortsætte i Champions League, og afgørelsen blev et markant svar på de beskyldninger, som i flere år havde præget debatten om Manchester City.
Den 13. juli 2020 blev derfor dagen, hvor Manchester City vandt en af de største kampe i klubbens historie – uden at sætte foden på fodboldbanen. Spørgsmålet er om 115 bliver den største kamp uden for banen med tiden. 😉
12/07/2026
🔵 Erling Haaland sender sin støtte til Manchester City-holdkammeraterne efter Norges VM-exit mod England 💙
Selvom Norge i nat skandinavisk tid måtte se sig slået ud af England, så håber den snart 26 årige Haaland nu, at en af hans holdkammerater fra Manchester City kan løfte VM-trofæet. Af de tilbageværende 4 ved Slutrunden er det kun Argentina, der ikke har en City spiller i deres trup. Så hans odds er gode for det ønske:
Haaland lagde dog i den forbindelse ikke skjul på sin sympati for England:
💬"Nu håber jeg, at England går hele vejen. Da jeg var barn fik jeg faktisk en England-trøje, før jeg fik en Norge-trøje"!
Den sportslige succes ved VM har været en oplevelse for livet, og Haaland mener, at den har ændret både Norge og ham selv:
💬"Jeg tror, at det her har ændret Norge – og jeg tror også, det har ændret mig som menneske".
Og det er det, som han er mest stolt af!
💬"Vi har sat Norge på verdenskortet. Jeg håber, det her inspirerer unge i Norge til at tro på, at de kan spille på verdens største scene."
En flot reaktion fra Citys nummer 9 efter et historisk VM med Norge 💙
11/07/2026
Manchester City har skrevet under med det 17 årige stor talent Jeremy Monga fra Leicester!
Monga spillede trods den unge alder 34 kampe i The Championsship sidste sæson - alle kampe endda som blot 16 år 👏👏💪
Velkommen til 🩵
We're delighted to confirm the signing of Jeremy Monga from Leicester City on a five-year deal ✍️
🔗 mancity.co/Jeremy-Monga
10/07/2026
Manchester City har sprængt banken og hentet Elliot Anderson for hele 116 millioner pund – men er han virkelig pengene værd?
I denne episode analyserer vi Citys nye midtbanespiller i dybden. Vi ser nærmere på hans største styrker, hvorfor Enzo Maresca har udset sig netop Anderson, og hvordan han passer ind i Manchester Citys spillestil.
Vi diskuterer blandt andet:
Er 116 millioner pund en rimelig pris?
Kan Anderson blive Rodris naturlige afløser?
Har han kvaliteterne til at overtage Bernardo Silvas rolle?
Hvad tilfører han offensivt og defensivt?
Hvordan påvirker handlen resten af Citys trup?
Hvad siger købet om Manchester Citys transferstrategi og det nuværende transfermarked?
Lyt med og fortæl os i kommentarfeltet: Er Elliot Anderson 116 millioner pund værd?
Manchester City henter Elliot Anderson! Genistreg eller kæmpe overbetaling?
Manchester City har sprængt banken og hentet Elliot Anderson for he...
10/07/2026
Da han kom til Manchester City i 1951, var Don Revie ikke den hurtigste eller mest fysisk dominerende angriber. Til gengæld besad han en fodboldintelligens, som var langt forud for sin tid. Det var hans blik for spillet, hans idéer og hans taktiske forståelse, der gjorde ham til noget helt særligt.
Under manager Les McDowall blev Revie centrum for den banebrydende "Revie Plan". I stedet for at blive oppe blandt forsvarerne trak han ned i banen for at skabe plads og forvirring i modstandernes organisation – en rolle, som på det tidspunkt var næsten uhørt i engelsk fodbold.
Det ændrede spillet. Den dybtliggende centerforward blev senere et velkendt taktisk greb i moderne fodbold, men på Maine Road var Don Revie pioneren. I dag ville mange beskrive rollen som en tidlig udgave af den falske 9'er.
Hans betydning blev anerkendt i 1955, da han blev kåret til Årets Spiller af de engelske fodboldjournalister. Året efter spillede han en afgørende rolle, da Manchester City vandt FA Cuppen på Wembley, og han blev kåret til kampens bedste spiller i finalesejren over Birmingham City.
Senere fortsatte han med at sætte sit præg på engelsk fodbold som manager. Hos Leeds United skabte han et af landets mest succesfulde hold og vandt blandt andet to engelske mesterskaber, FA Cuppen, Liga Cuppen og Charity Shield. Den taktiske forståelse, som havde gjort ham til en enestående spiller, tog han med sig ind i trænergerningen.
Don Revie spillede ikke bare for Manchester City – han var med til at ændre, hvordan fodbold skulle spilles. 💙
10/07/2026
Hvilken fantastisk nyhed for de lokale🩵
Fra den kommende sæson sætter Manchester City mellem 100-500 billetter til salg til hver kamp for blot 10 pund for voksne og 5 pund for børn !
Det eneste der kræves er at man bor i områder tæt på Etihad 💪
09/07/2026
VI TAGER AFSTED FOR 3. ÅR I TRÆK! 🩵✈️
De sidste to år har vi været mere end 40 City fans afsted på vores fællestur til Etihad, og det har været to helt fantastiske oplevelser. Nu gentager vi succesen!
Denne gang har vi sikret os 45 billetter til kampen mod Sunderland.
📅 Kampen spilles lørdag den 19. september 2026 kl. 15.00 (engelsk tid).
Er du medlem af Supportklubben og har lyst til en tur fyldt med hygge, et fantastisk lyseblåt fællesskab og nye venskaber?
Så skal du med på turen! 🩵
Vi kan ikke love, hvad der sker på banen, men vi kan love en oplevelse, du sent vil glemme!
💬 Flere af deltagerne fra de tidligere ture holder stadig kontakten og rejser sammen igen. Måske finder du dine nye City venner for livet.
‼️Sådan tilmelder du dig:
📧 Send en mail til Mehmet Zeki Dogru på [email protected]
📄 Husk at skrive:
• Dit fulde navn
• Dit medlemsnummer
• Dit telefonnummer
✅ Din plads er først sikret, når du har modtaget en bekræftelse og betalt for kampbilletten. Priserne kan være fra 450 til 550,-
🎟️ Prisen dækker kun kampbilletten‼️
fly og hotel booker du selv!
⚠️ Billetterne plejer at blive revet væk, så vent ikke for længe!
💬 Har du spørgsmål?
Skriv dem i kommentarfeltet, Mehmet Zeki Dogru svarer gerne.
Vi glæder os til endnu en fantastisk tur med en masse lyseblå fans! 🩵🙌
07/07/2026
Udekampen mod Palace i London er nu blevet til en fredags kamp slt august mens Manchester derbyet på Old Trafford er søndag 13.september 17.30 dansk tid 😊
07/07/2026
City åbner den nye sæson med en hjemmekamp, dette er ikke sket siden Pep´s allerførste kamp i spidsen for Man City i 2016/17 sæsonen.
Nu er det så første kamp uden Pep, gå ikke glip af dette.
For de hurtige medlemmer er der stadig ledige billetter til denne kamp.
Søndag 23 august Man. City vs Bournemouth.
Er du ikke medlem endnu, men ønsker at være en del af, verdens bedste supporterklub, så er det bare at få sig indmeldt via vores hjemmeside
manchestercity.no
og derefter at få indbetalt det årlige kontingent, som kun er på 300 kr.
Eksisterende medlemmer har alle fået mail omkring indbetaling og ”fornyelse” af eget supporter nr. Langt de fleste har heldigvis fået betalt, dog mangler vi lige de sidste !!
06/07/2026
Nogle spillere bliver husket for trofæer. Andre bliver husket for mål. Men ganske få bliver husket for den måde, de fik folk til at føle fodbold på. Georgi Kinkladze var en af dem. 💪
Da den lille georgier ankom til Manchester City i 1995, var klubben på vej ind i en af de mørkeste perioder i sin historie. Holdet kæmpede, resultaterne udeblev, og to nedrykninger ventede i løbet af hans tid på Maine Road. Men midt i kaosset stod én mand, som gav fansene noget at tro på.
Med sine silkebløde driblinger, sin fantastiske balance og evnen til at trylle modstandere væk, blev Kinkladze hurtigt kulthelt blandt City-fansene. Hans solomål mod Southampton i 1996 står stadig som et af de mest ikoniske mål i klubbens historie.
Selv da storklubber som Barcelona, Inter og Liverpool viste interesse, valgte han at blive. Han blev hos City efter nedrykningen i 1996 og vandt klubbens Player of the Year-pris to sæsoner i træk. Da fansene frygtede at miste ham i 1997, købte de reklameplads på stadionets storskærm for at sende én besked:
"Stay Kinky."
Det siger alt om forholdet mellem Georgi Kinkladze og Manchester City. Han vandt måske ikke trofæer i lyseblåt. Men han vandt noget andet. Han vandt fansenes hjerter.
Stort tillykke med fødselsdagen til Georgi Kinkladze. 🇬🇪💙