08/07/2026
𝐒𝐨𝐦𝐦𝐞𝐫𝐟𝐢𝐬𝐤𝐞𝐫𝐢 𝐞𝐟𝐭𝐞𝐫 𝐇𝐚𝐯ø𝐫𝐫𝐞𝐝 - 𝐃𝐞 𝐁𝐞𝐝𝐬𝐭𝐞 𝐓𝐢𝐩𝐬 🎣
De fleste tror, sommeren er en dårlig tid til havørred. Tallene fra Fangstjournalen giver dem faktisk ret – maj, juni og juli er de sværeste måneder at fange havørred i.
Men "sværere" er ikke det samme som "umuligt". 🎣
Jeg har samlet 12 af mine bedste sommertips – ikke de generiske råd du finder overalt på nettet, men konkrete pointer bygget på hundredvis af kystture. Blandt andet:
🌡️ Hvorfor én grads forskel i vandtemperatur kan afgøre din tur
🌙 Hvorfor natten er guld – og hvordan du bruger ørerne, ikke øjnene
🎣 Hvorfor sort agn ofte slår farverige blink om sommeren
💨 Den vindstyrke jeg konsekvent fanger flest fisk i
Hvis du er træt af at komme hjem med tom taske i varmen, så er der en del at hente her.
Læs alle 12 tips i kommentaren 👇
Knæk og bræk,
Lars
06/07/2026
𝟐𝟎 𝐭𝐞𝐞𝐧𝐚𝐠𝐞𝐫𝐞. 𝐒𝐢𝐦𝐞𝐬𝐭𝐞𝐝 Å. 𝐃𝐚𝐧𝐦𝐚𝐫𝐤𝐬 𝐟ø𝐫𝐬𝐭𝐞 å𝐜𝐚𝐦𝐩🎣
Jeg har svært ved at forestille mig en fodboldlejr, hvor alle 20 unge frivilligt står op kl. 04.30 lørdag morgen for at være klar ved solopgang – eller bliver ude til kl. 23.30 om aftenen for at nå ét kast mere, før mørket tager over.
Men det gjorde de. Denne weekend.🎣
De fangede bækørreder, havørreder og regnbueørreder. De lærte at læse vandet, finde fiskenes gemmesteder og bevæge sig lydløst gennem naturen. De bandt fluer, byggede deres egne spinnere – og fiskede med dem.
De storhyggede sig. De passede på hinanden. Og de fandt venskaber på tværs af landet.
Telefonen blev brugt til at fotografere fangster og dele tips. Men det mest markante var at se, hvordan de fandt både ro og glæde, når de stod i vaders og redningsvest med stangen ud over åen.
Lystfiskeri – og især åfiskeri – giver unge mennesker noget, meget få andre fritidsaktiviteter kan: fuldstændig fartreduktion. En næsten ubeskrivelig mindfulness, hvor tid og sted forsvinder, og man kun har vandet, fisken og sig selv.
Ren fiskemindfulness.
Tak til
Aalestrup Lystfisker Forening, Fiskeakademiet og Danmarks Sportsfiskerforbund samt de øvrige frivillige fiskeguider for en fantastisk weekend i naturen. 🎣
Se mindre
29/06/2026
Klar til morgendagens fisketur 🎣
Alarmen er sat. Fremmøde ved åen kl. 04.36 – lige præcis når solopgangen sætter gang i ørrederne og de begynder at skifte pladser i åen.
På bordet foran mig ligger resultatet af de sidste ugers arbejde: en ny serie hjemmebyggede spinnere. Efterhånden er det dem, der fylder boksen. Hjemmebyg kan bare noget, som de købt ikke kan – jeg bestemmer selv vægten og fisker præcis den dybde, jeg vil have. Dem tester jeg af i morgen.
Vil du have mine bedste tips til havørred i åen og ved kysten? Jeg deler strategier og erfaringer som fiskeguide hver uge i mit gratis nyhedsbrev.
👉 Link i kommentaren
22/05/2026
Har du fanget en bækørred på 30cm i åen (mindstemålet) og tænkt at den er en 'bette en'? 🎣
Så tjek skemaet her fra Fiskeplejen. Fordi forholdene i åen er så hårde for ørrederne - og føden begrænset, sammenlignet med ved kysten, så er vækstraten halveret. Derfor svaret en bette bækørred faktisk til en havørred på op til 70cm. - altså overspringerstørrelse.
Så pas nu på den 🐟
03/04/2026
Børsteormsjackpot 🪱🎣
Fyren her tog et børsteormsblink, men ædedolken havde faktisk allerede både munden og maven fuld af børsteorm. Bogstaveligt talt. En af ormene hang nemlig ud af munden på fisken.
Børsteorm er en af havørredens vigtigste fødekilder i det tidlige forår (marts-april), hvor stigende vandtemperaturer får dem til at sværme. De er både nærings- og proteinrige, og det lokker havørrederne helt ind på det lave vand. Det skaber super spændende fiskeri — både for fluefiskere med børsteormsfluer og spinnefiskere med børsteormsblink.
Når børsteormene sværmer, kan havørreden til gengæld blive ekstremt selektiv, fordi der pludselig er mad overalt. Men det er også noget af det fedeste at opleve ved kysten. Synet af børsteormene i vandet er næsten i sig selv turen værd.
Tager du en børsteorm op i hånden (altid en sjov test at udsætte en anden lystfisker for😄), finder du hurtigt ud af, at de faktisk kan bide. De har to stærke, udskydelige kæber, som de bruger både til at tage føde og til at forsvare sig med. Finder du en af de større arter, kan de faktisk bide hul i huden. 🎣