08/09/2026
🐎 Scandinavian Open Yearling Sale 🐎
Fredag den 18. september holdes der Dansk Galops åringsauktion på York Stutteri i Hørsholm🎊
Om du har planer om at deltage fysisk, online eller bare er interesseret i åringerne, så kan du læse mere i kataloget eller på deres hjemmeside. Du kan også finde kataloget fysisk på din nærmeste væddeløbsbane.
Katalog:https://www.danskhv.dk/media/gtad5efl/aaringskatalog-2026.pdf
Hjemmeside: https://yearlingsale.dk/
07/09/2026
Der blev afholdt DM for professionelle travtrænere i weekenden 🎊 og selvom det ikke blev til at plads på podiet, så var der stadig et par flotte sejre i løbet af weekenden.
Marvelous Mosell ⭐ trænet af Kim Holleufer og med Rene Kjær som kusk
Røde Orm ⭐ med Birger Jørgensen som kusk og trænet af Anders Pedersen
Hit It For Real ⭐ trænet af Henrik Johansen og med Birger Jørgensen som kusk
Cardolan Byd ⭐ trænet af Henrik Lund og med Knud Mønster som kusk
05/09/2026
Mandag den 12. Oktober holder vi brugeraften 🥳 så er du interesseret i at komme forbi til en hyggelig og uformel aften, hvor der vil blive fortalt om hvad der rør sig, så send en mail til [email protected] med din tilmelding senest den 9. Oktober
04/09/2026
Hvis i ikke allerede har set det, så har Dansk Hestevæddeløb offentliggjort august måneds løbsstatistikker 🥳
På listen finder vi flere dejlige solglimt af navne som til dagligt har tilknytning til Jydsk Væddeløbsbane.
Mest vindende professionelle travtrænere ✨
1. Henrik Lønborg
10. Kaj Jensen
Mest vindende professionelle galoptræner 🐎
1. Lea Olsen
Mest vindende trav-amatørtrænere 💫
10. Christina Lønborg
Oftest sejrende professionelle kusk 🎊
1. Birger Jørgensen
Oftest sejrende montérytter 🐴
4. Anette Uglebjerg
8. Maia Andersen
10. Camilla Andersen
Oftest sejrende rytter ⭐️
10. Matilde Kløve
03/09/2026
Hos JVB er vi allerede meget taknemlige for at have en masse frivillige, som kommer hver tirsdag og hjælper med praktiske gøremål ⚙️
Men at se så mange møde ind ekstra på en torsdag, for at hjælpe med at friske tribunen op inden næste løb, det er virkelig fedt! 🎉
Vi nåede et godt stykke, men det beskidte arbejde fortsætter igen på tirsdag. Derefter står det hele forhåbentligt klart til den 12. september, når der er SeptemberRæs 🐴
02/09/2026
Travservice har skrevet en fin artikel om Birger Jørgensen og den synes vi også I skal have glæden af at læse 🏆
Birgers million-weekend
Birger Jørgensen havde en forrygende Derbyweekend med over 1,1 million kroner i indkørte præmier og er nu blot 208.000 kroner fra at nå sidste års cifre.
31/08/2026
Stort tillykke til alle weekendens vindere. Men et særligt tillykke til Leonora og Lazy Dust 🐴
Leonora er opdrættet og ejet af C. & C. Juul og C. Clausen, som også står for træningen til dagligt. I sulkyen sidder den rutinerede Birger Jørgensen, som også var catch driver da Leonora løb over mål som lørdagens vinder af Dansk Hoppe Derby 2026 🏆
Lazy Dust er opdrættet af Thomas Lind-Holm, men ejes af Bonanova Stables S. L. U. Til dagligt trænes han af Johan Untersteiner, som også selv er kusk og var ham der sad i sulkyen da Lazy Dust løb over mål i søndags og blev vinderen af Dansk Trav Derby 2026 🏆
24/08/2026
Tak for i lørdags! 🐴 vi håber i alle havde en fantastisk væddeløbsdag hos os 🤩
Der er (desværre) hele 9 dage før næste løb, men vi glæder os allerede til at se jer til FestugeRæs den 2/9 hvor dørene åbner kl. 14:00 og første løb starter kl. 17:00
21/08/2026
Det er sket lidt gennem tiden ⏳
Væddeløb har været en del af Aarhus allerede siden 1898, hvor Jydsk Væddeløbsforening blev oprettet og afholdte én årlig løbsdag på områder omkring Århus. Men det var først den 29. Juni 1924 at Jydsk Væddeløbsbane slog dørene op og begyndte at afholde galopløb.
Efter et par års ihærdigt arbejde blev det første travløb kørt på banen i 1928, men forholdene på græsunderlagget var langt fra optimale for traverne og det var først i 1932 at Jydsk Væddeløbsbane kunne indvie en decideret travbane på grus inden for den 1200 meter lange galopbane.
Gennem årene er der sket meget udvikling på banen og i dag er Jydsk Væddeløbsbane Danmarks 3. ældste væddeløbsbane. Til dagligt fungerer den som en kombi-bane, hvor der afholdes galop-, trav- og montéløb hen over sæsonen.