30/08/2026
📣 Vi skal da lige love for, at sæsonen blev skudt i gang i denne uge. 🙌
Vores to 1. divisionshold rundede en hektisk uge af med de første to turneringskampe.
👉 Herrerne var I Farum lørdag, hvor mægtige HØJ Elite tog imod. Og selv om kræfterne slap op i den sidste del af kampen og resultatet blev 32-22, så tager vi hatten af for vores unge hold, som bød stjernerne op til kamp med stor fight, gode individuelle præstationer og et kollektiv, der nok skal finde ind i en rytme, der vil gøre livet surt for de fleste.
👉 Kvinderne fik 1 point med hjem fra Hadsten søndag. Efter en føring på 3 mål i 2. halvleg, var det forståeligt med en smule ærgrelse, at holdet rullede hjem til Aarhus. Tilde Nygaard Ulrichsen fik debut i den brune trøje og leverede en stor indsats både i forsvaret og i angrebsspillet, hvor hun også blev topscorer.
Inden de to udekampe var spillere (1. division og U19), stab, frivillige og samarbejdspartnere samlet til Sæson Kickoff på Salling Rooftop, onsdag eftermiddag. Med mere end 130 tilmeldte blev eftermiddagen en flot markering af, hvordan vores fællesskab omkring den brune trøjer bare vokser. 🙏
I den nye uge glæder vi os til, at vores 1. divisionshold skal spille på hjemmebane. Herrerne mod HC Midtjylland fredag og kvinderne får besøg af DHG Håndbold søndag.
Husk – håndbold skal ses live i hallen!
20/08/2026
📣 Så gælder det! 🔥
Fredag aften, kl. 18.30, tager vores kvinder imod ligaholdet fra Sønderjyske i pokalturneringens 6. runde.
Oplev den nye trup live!
GRATIS ENTRE
Skovbakken Håndbold HEI Håndbold VRI Håndbold Viby IF Håndbold Stavtrup Håndbold Brabrand IF Håndbold
19/08/2026
📣 Så tæller vi ned 🔥
Årets første 'rigtige' match for vores herrer!
Oplev dem live, når de får besøg af ligaholdet fra TTH Holstebro.
Kampen spilles i Skæringhallen – torsdag kl. 19.00
FRI ENTRE.
HEI Håndbold HEI sportscafé Viby IF Håndbold Brabrand IF Håndbold Stavtrup Håndbold VRI Håndbold Skovbakken Håndbold
15/08/2026
SÆSONSTART 👊
Så gælder det næste runde af pokalturneringen. 🔥🔥🔥
Torsdag 20/8 møder vores herrer ligaholdet fra TTH Holstebro i Skæringhallen, og dagen efter – fredag 21/8 får kvinderne også besøg af et ligahold, når Søderjyske møder op i Stadionhallen.
En oplagt mulighed for at komme ud at se vores nye hold. 🙌🙌
👌 Der er gratis adgang til begge kampe.
13/08/2026
📣📣 Stærk kommerciel profil og kæmpe sportsentusiast er ny direktør i Aarhus Håndbold.
Jonathan Offersen kommer fra en række topjob inden for salg- og marketing. Senest med afsæt i sin egen konsulentvirksomhed. Nu stiller han sig ved roret i Aarhus Håndbold og kommer til at løfte organisationen og de kommercielle aktiviteter til et endnu højere niveau.
Aarhus Håndbolds formand Carsten Led-Jensen siger:
– I Jonathan Offersen har vi fået en stærk kommerciel profil, der er lokalt forankret og kendt, og som deler vores værdier i og omkring fællesskabet Aarhus Håndbold. Dermed tager byens håndboldfællesskab et stort skridt fremad. Ikke mindst på den kommercielle bane.
Ansættelsen af Jonathan Offersen afspejler også den langsigtede plan, der er lagt for Aarhus Håndbold.
Fællesskabet omkring den nye brune trøje går nu ind i sin tredje sæson. Med Aarhus Håndbold Fonden som fundament er det lykkedes at etablere et professionelt set up, der ikke alene omfavner klubbens to 1. divisionshold men også byens talenter i U19- og U17-rækkerne. Aarhus Håndbold Akademi sikrer en rød tråd og et elitært miljø, som fastholder og udvikler de mange håndboldtalenter i byen.
Jonathan har første arbejdsdag på mandag. Velkommen til 🙌
Læs hele nyheden på vores hjemmeside: https://aarhush.dk/jonathan-offersen-ny-direktoer-i-aarhus-haandbold/
04/08/2026
Sommerferien nærmer sig sin afslutning. Og forberedelserne til den kommende sæson er i fuld gang.
Vores to 1. divisionshold sveder i træningslokalerne og har allerede været på de første træningslejre. I går havde holdene sat eftermiddagen af til de obligatoriske hold- og portrætfoto.
Tak til Salling for at give plads på Salling Rooftop til vores to 1. divisionshold. En bedre og mere århusiansk lokation kunne vi ikke ønske os.
Vi glæder os til at fortælle jer meget mere om de to hold i løbet af august.
Fortsat god sommer ☀️
Foto: Torsten Christensen
26/06/2026
📣 Skal du med til 'Festuge Open'? 🎾🎾
🎉Vi skyder Festugen i gang med Aarhus’ måske fedeste padelturnering: Fredag den 28. august 2026 fra kl 15.00 - 18.00. 🙌
Perfekt optakt til en fed festuge-fredag. ☀️
Uanset om du er en vaskeægte bandeja-boss eller stadig prøver at finde ud af, hvilken side af battet der er opad, så er der plads til dig.
🎾 Turnering på flere niveauer
🏃♀️➡️ Tilmeld dig alene eller med makker.
🍕 Kolde fadøl og pizza nok til at redde selv den længste kamp
🏆 Fede præmier
Du behøver ikke være medlem af PadelFriends for at deltage. ALLE glade
aarhusianske padelspillere er inviteret.
👉 Tilmeldingen ER i gang – først til mølle. Så skynd dig!
👉 Læs mere i kommentarsporet.
26/06/2026
Det varmer vores håndboldhjerte når en af vores samarbejdspartnere lige går et skridt videre for håndboldens skyld. 🙏
Vi har de seneste sæsoner haft et unikt samarbejde med 5R People, der har gjort det muligt for flere spillere at kombinere professionel håndbold med en civil karriere, til glæde for både spillere, 5R People og os som klub. 🙌
📣 Nu har 5R konceptualiseret dette fede setup, og som noget helt unikt, kan de nu tilbyde bl.a. håndboldspillere et job der tilpasses spillernes trænings- og kamptider – vel at mærke på tværs af 5R's lokationer.
Men ikke nok med det. 5R giver faktisk også spillere mulighed for at kombinere håndbolden med et job i udlandet. De har nemlig indgået en aftale med Malagas førende håndboldklub, hvor et antal spillere hvert år kan spille i klubben, samtidig med at de får tilpasset deres arbejdstider på 5R´s kontor i Malaga. 👊
5R er behjælpelig med alt det praktiske omkring opholdstilladelse, aftale med klubben, bolig, bank, læge mm. Fantastisk initiativ som vi naturligvis bakker op om.
👉Link til mere info om 5R People Sports Academy i kommentarsporet.
5R People