Frem Hellebæk Fodbold

Frem Hellebæk Fodbold Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Frem Hellebæk Fodbold, Sportsklub, Falkenbergvej, Ålsgårde.

Under mottoet: “ Det er både sjovt og udviklende at spille fodbold i Frem Hellebæk – vi er en rigtig god klub” gemmer sig netop vores ambition om at være en god klub for alle – både de der gerne vil udvikles og de der mest kommer for fornøjelsen – fælles er det at det skal være sjovt at gå til fodbold.

GØR KLAR TIL EFTERÅR OG VINTER PÅ BANERNEDe kolde måneder er på vej – og Sport Direct Helsingør har lige nu nogle rigtig...
20/09/2026

GØR KLAR TIL EFTERÅR OG VINTER PÅ BANERNE

De kolde måneder er på vej – og Sport Direct Helsingør har lige nu nogle rigtig gode Frem Hellebæk-tilbud til både børn og voksne.

Efterårspakken koster kun 495 kr. og indeholder:

• Hue
• Halsedisse
• Handsker
• Rygsæk

Fire ting, der er gode at have, når temperaturen falder, og der stadig skal spilles masser af fodbold.

Se efterårstilbuddet her:
https://sport-direct-helsingor.dk/vare/efteraarstilbud-2/

Og så er der Frem Hellebæk-overgangsjakken inkl. tryk. En jakke til de køligere dage – på vej til og fra kamp og træning, på sidelinjen og alle de andre gange, hvor en overgangsjakke lige er det, man har brug for.

Se overgangsjakken her:
https://sport-direct-helsingor.dk/vare/ifh-overgangsjakke-inkl-tryk/

Tag et kig på begge tilbud – og bliv klar til efterår og vinter i Frem Hellebæk 💙🤍⚽

💙🤍 EN TIME TIL KICKOFF 🤍💙• Om en time går det løs på City Ground ⚽• Frem Hellebæks andethold tager imod Hørsholm-Usserød...
20/09/2026

💙🤍 EN TIME TIL KICKOFF 🤍💙

• Om en time går det løs på City Ground ⚽
• Frem Hellebæks andethold tager imod Hørsholm-Usserød IK
• Her er dagens trup – drengene er klar
• Kampstart kl. 12.00

• Corner er åben
• Nikolaus står ved grillen og sørger for pølser
• Lisa og Claus står klar med kolde øl, vand og dejlig, friskbrygget kaffe.

Vi glæder os til at se jer på City Ground – kom forbi, bak andetholdet op og vær med til at skabe god stemning omkring banen 💙🤍⚽

⚽️💙 FODBOLDWEEKENDEN ER IKKE SLUT ENDNU 🤍⚽️Førsteholdet spillede 2-2 mod Hørsholm-Usserød i dag – og i morgen fortsætter...
19/09/2026

⚽️💙 FODBOLDWEEKENDEN ER IKKE SLUT ENDNU 🤍⚽️

Førsteholdet spillede 2-2 mod Hørsholm-Usserød i dag – og i morgen fortsætter klubduellen, når vores andenhold tager imod HUI på hjemmebane.

Vi håber, at vores gode, faste støtter – og meget gerne endnu flere – har lyst til at kigge forbi igen i morgen og bakke holdet op. Det gør en forskel, når der er mennesker langs banen, og den opbakning betyder noget både for spillerne og for klubben. 💙🤍

Lisa og Claus står klar i Corner, Nikolaus tænder grillen og sørger for pølser, øl og vand er sat på køl, og den varme kaffe venter – så vi håber på masser af mennesker og masser af god stemning omkring banen.

• Søndag kl. 12.00
• Frem Hellebæk – Hørsholm-Usserød IK
• Nordkysthallen

⚽️💙 Vi glæder os til at se rigtig mange af jer igen i morgen. 🤍⚽️

💙🤍 EN TIME TIL KICKOFF 🤍💙Om en time går det løs på City Ground, når Frem Hellebæk tager imod Hørsholm-Usserød IK. ⚽️• Ki...
19/09/2026

💙🤍 EN TIME TIL KICKOFF 🤍💙

Om en time går det løs på City Ground, når Frem Hellebæk tager imod Hørsholm-Usserød IK. ⚽️

• Kickoff kl. 14.00
• City Ground

Kom ned og vær med fra sidelinjen og giv drengene den blå-hvide opbakning. Vi glæder os til at se jer! 💙🤍

⚽️ Vi ses på City Ground!

💙🤍 DET ER I DAG! 🤍💙I eftermiddag er der Sjællandsserie-fodbold på City Ground, når Frem Hellebæk tager imod Hørsholm-Uss...
19/09/2026

💙🤍 DET ER I DAG! 🤍💙

I eftermiddag er der Sjællandsserie-fodbold på City Ground, når Frem Hellebæk tager imod Hørsholm-Usserød IK.

Og hvis du læste cheftræner Thomas Max’ opslag om holdet i går, så ved du allerede, at der er god grund til at komme ned og se drengene i aktion. ⚽️

• Frem Hellebæk – Hørsholm-Usserød IK
• I dag, lørdag 19. september
• Kickoff kl. 14.00
• City Ground

💙 Truppen bliver offentliggjort her på siden kl. 13.00 – en time før kickoff.

Nikolaus står ved grillen og sørger for friskristede pølser, mens Lisa står klar i kiosken med kolde øl, vand og varm kaffe.

Så få nogen med under armen, kom ned på City Ground og giv drengene noget blå-hvid opbakning fra sidelinjen. 💙🤍

⚽️ Vi ses kl. 14.00!

💙🤍⚽️ DOBBELT OP PÅ FODBOLD PÅ CITY GROUND ⚽️🤍💙Der er god grund til at lægge vejen forbi Nordkysthallen i weekenden – Fre...
18/09/2026

💙🤍⚽️ DOBBELT OP PÅ FODBOLD PÅ CITY GROUND ⚽️🤍💙

Der er god grund til at lægge vejen forbi Nordkysthallen i weekenden – Frem Hellebæk har to hjemmekampe mod Hørsholm-Usserød IK.

• Lørdag 19. september kl. 14.00
Sjællandsserien – Pulje 1
Frem Hellebæk – Hørsholm-Usserød IK

• Søndag 20. september kl. 12.00
Serie 4 – Pulje 2
Frem Hellebæk – Hørsholm-Usserød IK

• Tag familie, venner og naboer med

• Kom ned og bak vores spillere op

• Hjælp os med at skabe masser af liv omkring banen

💙🤍 To dage. To hjemmekampe. Én klub. 🤍💙

⚽️ Vi ses på City Ground!

18/09/2026

Kære Frem Hellebækker.

I morgen spiller 1. Senior deres kamp nr. 6 i denne sæson mod Hørsholm. Holdet har indtil videre fået en helt særligt god start på dette efterår med 1 uafgjort og 4 sejre.

Et nyt hold på mange måder efter afgangen af Nikolai Fihl (topscorer) samt Mikkel Ludvig, Villads og Lennings, der alle har spillet rigtig mange kampe på 1. Senior de senere år.

Men tilgangen af de nye unge spillere samt den gode modtagelse fra de etablerede spillere, blandet med tro og flid, har indtil videre båret holdet godt igennem den transformation, som normalt tager meget længere tid at implementere. Det gør trænerstaben stolt, at det er gået så hurtigt, og at holdet tager så godt imod de ideer, vi har som trænere.

Så kort sagt er vi i trænerstaben meget glade pt. og ser frem mod resten af efteråret med spænding.

Vi håber, at alle vil komme i morgen, lørdag, og heppe på drengene – topkampen mod Hørsholm kl. 14.00 ved Nordkysthallen.

Bh. T. Max ( Cheftræner ) ⚽

Tak til en af vores gode lokale sponsorerVi er enormt glade for den støtte, Nordsjællands Plænepleje giver Frem Hellebæk...
14/09/2026

Tak til en af vores gode lokale sponsorer

Vi er enormt glade for den støtte, Nordsjællands Plænepleje giver Frem Hellebæk Fodbold.

Når lokale virksomheder vælger at støtte klubben, er de med til at gøre en reel forskel for vores arbejde med børn, unge og seniorer – og det sætter vi stor pris på.

Her på tærsklen til oktober er det samtidig værd at kigge en ekstra gang på græsplænen. Er den blevet tynd, har den bare pletter, eller er mos og ukrudt begyndt at fylde lidt for meget, kan det være svært selv at vide, hvad den egentlig har brug for.

Nordsjællands Plænepleje arbejder professionelt med blandt andet:

- gødning
- eftersåning
- bekæmpelse af mos
- bekæmpelse af ukrudt
- rådgivning om den videre pleje af plænen

De tilbyder forskellige løsninger, så man ikke behøver stå og gætte sig frem til, hvad der skal gøres.

Virksomheden holder til i Ålsgårde, så hvis din græsplæne trænger til professionel hjælp, giver det god mening at tage fat i en lokal virksomhed, som samtidig bakker op om vores lokale fodboldklub.

www.nordsjaellands-plaenepleje.dk

Tusind tak for støtten til Frem Hellebæk.

Få et tilbud 🌱 Nordsjællands Plænepleje tilbyder professionelle servicepakker til græsplænen, særligt designet til at give dig vejens flotteste plæne⛳️

FREM HELLEBÆK TRIUMFEREDE I TOPBRAG - MEN MÅTTE SLUTTE MED OTTE MANDLørdag sikrede en stærk indsats en 3-1-sejr over Skj...
14/09/2026

FREM HELLEBÆK TRIUMFEREDE I TOPBRAG - MEN MÅTTE SLUTTE MED OTTE MAND

Lørdag sikrede en stærk indsats en 3-1-sejr over Skjold Birkerød, der aldrig for alvor fandt en løsning på Hellebæks offensive spil. I slutfasen blev kampen dramatisk, da Hellebæk måtte se tre spillere få gult kort.

Efter en stærk sæsonstart med 10 ud af 12 mulige point ventede lørdag en vanskelig udekamp mod Skjold Birkerød. Hjemmeholdet var på papiret en stærk modstander, og Hellebæk var på forhånd forberedt på et højt pres fra kampens start.

Men det blev Frem Hellebæk, der kom bedst ud.

Knap var bolden givet op, før Tobias Holm satte fart på kanten, afdriblede sin direkte modstander og lagde bolden ind til Osvald Steffe Nøhr, som sendte afslutningen forbi mål.

Det blev starten på en stærk periode fra Hellebæk. Tobias Holm og Sebastian Durant skabte problemer på kanterne, mens Hellebæk-forsvaret havde godt styr på Birkerøds lange bolde mod den fysisk stærke Sebastian Nejstgaard. Særligt Hjalte Kring Refstrup sad tæt på angriberen og gav ham meget lidt plads.

Efter knap et kvarter kom belønningen. Luca Bamber blev spillet i dybden på højrekanten og fandt en fremadstormende Tobias Holm på tværs. Han sparkede sikkert bolden i mål til 0-1.

Hellebæk fortsatte offensivt efter scoringen. Efter omkring 25 minutter fik Birkerød dog sin største chance i halvlegen, da Frederik Heise pludselig stod fri midt for mål. Han afsluttede lige på Lukas Appel, som sikkert reddede.

Resten af halvlegen havde Hellebæk godt greb om kampen og kunne med lidt større skarphed have øget føringen. Ved pausen stod der 0-1.

Beskeden i pausen var klar: Det gode spil skulle fortsætte, og angrebene skulle fortsat bygges op over kanterne.

Birkerød mente kort efter pausen, at Hellebæk-spillerne så ud til endnu ikke at være helt varme. Den vurdering holdt ikke længe.

Allerede efter fire minutter fik Hellebæk hjørnespark. Birkerød clearede bolden ud midt foran mål, hvor Osvald stod klar på kanten af feltet og sparkede den sikkert i mål til 0-2.

Efter scoringen fortsatte Hellebæk med at skabe chancer, mens Birkerød satsede mere offensivt. Særligt Osvald var en konstant trussel, mens Hellebæk-forsvaret fortsat stod disciplineret og holdt hjemmeholdet fra de store muligheder.

I det 68. minut faldt kampens tredje Hellebæk-scoring. Efter et frispark til Birkerød var Gabriel Mahrt hurtig i opfattelsen og sendte bolden frem mod Volkan Kayhan. Volkan løb mod mål og spillede på tværs til Osvald, som tog et træk forbi sin modstander og sparkede bolden ind ved den fjerneste stolpe til 0-3.

Birkerøds bænk protesterede over mulig offside, men VEO-optagelsen viser, at Volkan lige præcis var onside i afleveringsøjeblikket.

Ved 0-3 satsede Birkerød mere offensivt og sendte endnu flere lange bolde frem. Det gav større pres på Hellebæk-forsvaret, men samtidig mere plads til gæsterne på omstillinger.

Efter 82 minutter var Birkerød tæt på at reducere, da en tilbagelægning med hovedet var på vej over Lukas Appel og mod mål. Hellebæk-keeperen kastede sig tilbage og fik med fingerspidserne viftet bolden over. En fremragende redning.

I den anden ende fik Hellebæk flere muligheder, blandt andet gennem Volkan, men uden yderligere scoringer.

I tillægstiden fik Birkerød reduceret. Efter en dårlig clearing afsluttede Frederik Hofland på mål og gjorde det til 1-3. Hjemmeholdet fik pludselig nyt håb, og kampen blev mere intens.

I slutfasen blev kampen yderligere intensiveret. Birkerøds angriber Sebastian Nejstgaard skubbede med begge hænder i ryggen Osvald ud i hegnet, der omkranser banen. Episoden skete lige foran dommeren, men til stor undren for Hellebæk endte situationen alligevel med et gult kort til Osvald. Kort efter blev Tobias Holm også præsenteret for et gult kort efter at han var blevet skubbet af flere Birkerød-spillere, da han forsøgte at gå væk fra situationen. Som om det ikke var dramatisk nok, fik Hellebæks anfører, Phillip Thomsen Mansig, også et gult kort, da han forsøgte at få en forklaring fra dommeren. Det betød, at Frem Hellebæk sluttede kampen med blot otte mand på banen.

Men trods den kaotiske afslutning holdt Hellebæk stand. Kort efter kunne spillerne fejre en særdeles flot og fortjent sejr på 3-1 over Skjold Birkerød – en direkte konkurrent i toppen af rækken.

Med sejren bevarer Frem Hellebæk førstepladsen. Næste opgave bliver hjemme mod Hørsholms divisionsreserver, hvor Hellebæk skal forsøge at holde fast i toppen af rækken.

Foto: Kampens spiller, Phillip Thomsen Mansig.

Her er dagens start 11 🤍💙Vi håber at se så mange som muligt på sidelinjen i Birkerød – kom og støt Frem Hellebæk! ⚽️
12/09/2026

Her er dagens start 11 🤍💙

Vi håber at se så mange som muligt på sidelinjen i Birkerød – kom og støt Frem Hellebæk! ⚽️

Adresse

Falkenbergvej
Ålsgårde
3140

Telefon

+4530121227

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Frem Hellebæk Fodbold sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del