31/05/2026
🚴♂️ Sikke en dag i sadlen! 🚴♀️
I dag havde Hald Ege Cycling og Hald Ege MTB fornøjelsen af at afholde social ride i samarbejde med DGI Hærvejsløbet.
Der var utrolig stor opbakning til arrangementet, og det var fantastisk at se så mange ryttere møde op til en dag fyldt med fællesskab, motion og gode oplevelser på cyklen. Både nye og erfarne ryttere deltog, og stemningen var helt i top fra start til slut. ☀️
Det er netop sådanne dage, der viser, hvor stærkt cykelfællesskabet er, og hvor meget glæde der er ved at dele kilometerne med andre.
En stor tak til alle deltagere og frivillige, som var med til at gøre dagen til en succes.
Vi ses på vejene og sporene!
07/05/2026
Vi er allerede godt i gang med klubturene, stemningen og fremmødet har været super godt 🙌
Hvis du går med tanken om at komme i bedre form, prøve landevejscykling eller bare savner et socialt fællesskab med motion og hygge, så er Hald Ege Cycling måske noget for dig.
Næste tur er Søndag kl. 09:30 fra Hald Ege Idrætscenter
Vi har plads til både nye og erfarne, og der køres i forskellige niveauer, så alle kan være med. Det vigtigste er lysten til at cykle og have det sjovt på landevejen 🚴
Og bare rolig… vi stopper også engang imellem for at få en is på turen 🍦
Vi skal jo passe på, at der ikke bliver forbrændt alt for mange kcal 😄
Nye medlemmer er altid velkomne.
08/04/2026
☕🚴♂️ Søndag d. 12. april inviterer Hald Ege Cycling til morgenkaffe i klublokalet!
Vi starter kl. 09:00 med kaffe og rundstykker, hvor der er god tid til en snak og lidt fælles hygge. Både nye og gamle medlemmer er meget velkomne – så kom og vær med 🙌
Kl 09:30 hopper vi på cyklerne og tager en tur sammen 🚴♀️
Turen er inddelt i 3 forskellige niveauer, så der er plads til alle – uanset erfaring og form 🚴♂️💨
Vi glæder os til at se jer!
30/03/2026
Kæmpe tak for en kanon opstart på cykelsæsonen! 🚴♂️
Fedt at se så mange kendte ansigter – og ekstra fedt at byde velkommen til nye ryttere 🙌
Vi er klar igen allerede i morgen kl. 18:00, hvor vi tager en lidt kortere tur sammen på ca 1,5 time.
Perfekt mulighed for at få nogle gode kilometer i benene igen 💪
Husk lys 💡
Vi ses.
25/03/2026
🚴♂️ Sæsonstart i Hald Ege Cycling – 29. Marts kl 9:30 🚴♀️
Så er det endelig tid til at støve landevejscyklen af!
På søndag skyder vi landevejssæsonen i gang – og du er inviteret!
Vi starter fra Hald Ege Idrætscenter, Birgittelystvej 2, 8800 Viborg
Vi kører i 3 niveauer, så der er plads til alle:
🚴♀️Klinge 1: Roligt tempo, begyndere og ryttere, der vil nyde turen. 1 – 1½ time
🚴♀️Klinge 2: Let øvede, tempoet stiger en smule, ca. 2 timer
🚴♀️Klinge 3: Øvede ryttere, frisk tempo, ca. 2 – 2½ time
Uanset niveau handler det om gode oplevelser, fællesskab og masser af cykelglæde 🚴♂️
👉 Passer det ikke på søndag, så er du også meget velkommen en anden tirsdag (kl 18) eller søndag (kl 9:30), hvor vi kører fast, når vejret tillader det.
Tag gerne en ven med – jo flere, jo bedre 💪
Vi glæder os til at se jer!
13/03/2026
Mens vi venter på at landevejssæsonen starter den 29/3, holder vi formen ved lige 🚴♂️
På søndag kører vi gravel fra Hald Ege Cycling kl. 9:30.
Vi deler os op i to hold:
🔹 Social Ride på 48km – roligt tempo og plads til snak
🔹 Tempohold på 60km– lidt mere fart i pedalerne
Vejret ser også lovende ud - Perfekt til en tur på grusvejene.
Har du en gravelcykel eller MTB, så kom og vær med.
Alle er velkomne – vi glæder os til en god tur!
04/03/2026
Dagene bliver længere, temperaturen stiger – og det betyder, at det snart bliver rigtig cykelvejr! ☀️🚴♂️
Søndag den 29. marts skyder vi sæsonen i gang i Hald Ege Cycling – og du skal selvfølgelig være med!
Vi kører landevejscykling, og hen over sommeren triller vi fast tirsdag og søndag.
Der er masser af muligheder for gode kilometer, stærkt fællesskab og smil på landevejen.
Uanset om du jagter form, fart eller bare savner nogen at køre landevej med, så har vi plads til dig i feltet 💛
Kender du én, der mangler nogen at cykle med?
Tag dem i opslaget – eller endnu bedre, tag dem med den 29. marts!
Vi glæder os til en ny sæson 🚴♂️🔥
31/12/2025
🚴♂️🔥 Tak for et fantastisk cykelår 🔥🚴♀️
Sikke et år!
Masser af kilometer, både korte og lange ture, sol, regn, vind i hovedet – og altid godt humør. Det er præcis dét, der kendetegner Hald Ege Cycling: fællesskabet, sammenholdet og lysten til at komme afsted sammen.
Tak til alle jer, der møder op uge efter uge, uanset niveau. Dem der tager føringerne, dem der holder sammen på grupperne, og dem der altid sørger for, at alle kommer med hjem. Det er jer, der gør klubben til noget helt særligt.
Vi har delt sved, smil, grin og gode snakke – på asfalt, grus og stier. Og vigtigst af alt: vi har haft det sjovt sammen.
Tak for året der gik – vi glæder os allerede til endnu flere ture, stærkt fællesskab og nye oplevelser i det kommende år.
Godt nytår fra Hald Ege Cycling – vi ses på cyklen i 2026! 🎉🚴♂️💥