24/08/2026
Fed weekend til GP Danmark🥳🇩🇰
Pokaler på tværs af teamet🏆 Og så havde vi den hurtigste racerbil rundt på jyllandsringen👊 Næste gang for at det skal være en ny officiel rekord må jeg hellere køre tiden i heat istedet😅
Tusinde tak for en god weekend til alle fremmødte🙏
Næste stop for teamet er allerede den kommende weekend, hvor de drager til Rudskogen i Norge, og jeg tager en s**t til GT World Challenge på Nurburgring✔️
20/07/2026
Mikkel O. Pedersen satte hurtigste omgangstid
I weekenden var Mikkel O. Pedersen Racing for anden gang i år til start i en afdeling af den internationale GT Open-serie, hvor man deltog i to løb på Paul Ricard-banen i Sydfrankrig. Og i det første af de to løb satte Mikkel O. Pedersen hurtigste tid af alle 60 kørere i teamets hvide, grønne og sorte Porsche 911 GT3 R Evo.
”Det havde vi ikke regnet med,” indrømmer Mikkel O. Pedersen. ”Det er et hårdt felt, og det er blot anden gang, at vi kører race med bilen. Der er jo en stejl indlæringskurve med den nye Evo-racer, og det tager meget tid at forstå alle mulighederne med den. Men det hele bliver bedre og bedre, og så er det skønt, at vi med en hurtigste omgangstid får bekræftet, at vi godt kan skrue Evo-raceren rigtigt sammen.”
Sæsonpremieren med den nye Porsche fandt sted i et tretimersløb på Spa-Francorchamps i midten af maj. Denne gang blev der kørt to løb af henholdsvis 70 og 60 minutters varighed.
”I lørdagens løb var der tankning ved pitstoppet,” fortæller racerkøreren fra Struer. Han overtog bilen efter Lars Engelbrekt Pedersen. ”Selv om Lars fik en straf for at have rørt en Lamborghini, kom han godt igennem sit stint, der ellers i starten var præget af flere uheld. Vi havde et godt pitstop, hvor jeg kom i bilen, og bilen var bare rigtig god med masser af fart. Vi kunne fint følge Pro-bilerne, og vi sluttede som nummer 16 generelt og som ottendebedste team i Pro-Am-klassen. Det var det optimale, vi kunne levere.”
Søndagen blev indledt med en tidtagning til søndagens heat, hvor Mikkel O. Pedersen sad i bilen.
”Jeg lå længe som nummer otte i kvalifikationen med 2-3 tiendedele til de hurtigste, men så var der en strømafbrydelse på banen og løbsledelsen havde pludselig ikke adgang til de overvågningskameraer, de bruger til at overvåge track limits,” fortæller han. ”Det udnyttede mange af de andre teams til at skære sving, så jeg endte med at blive 15er, 1,1 sekund efter hurtigste bil. Men så lærte vi også det…”
Søndagsløbet endte med en generel 22. plads og en tiendeplads i Pro-Am-klassen.
”I den første del af løbet var vi mange biler, som lå på en snor, men det var svært med topfarten i Porschen, så det var i svingene, at jeg skulle skal angribe, så her er der noget, vi skal arbejde på inden næste løb,” siger Mikkel O. Pedersen.
18/07/2026
Endnu en fed dag i Frankrig🥳
Vi henter 13 placeringer og sætter feltes hurtigste omgange af ALLE biler ! 👊😲
Ender løb 1 på P8 i klassen og 16'er generelt🙏
Imorgen køres Q2 og Løb 2 - alt kan følges på diverse kanaler, men nemmest på GT Opens egen youtube kanal🇩🇰🇩🇰
17/07/2026
Super første dag i det sydlige Frankrig👊
Vi lærer vores nye GT3 R bedre at kende for hver km🏁 Vi slutter FP2 i top 10 kun 0.6 fra P1 i feltet på 31 biler.
Det er så fedt at være til racerløb på et så højt niveu med eget team🥰 Er mega stolt af drengene🙏
20/06/2026
Denne weekend er vi til Struer Motorfestival på havnen 🥳🏁 Vi kører penge ind til Broen Struer, og glæder os til at tage imod jer alle på "hjemmebane"🙏
12/06/2026
Så er det endelig Le Mans weekend. Et Le Mans jeg desværre ikke er med i, men ønsker alle danskere både kørere og fans et rigtig godt løb ! 🇩🇰🥳
På gensyn i Frankrig en anden gang ... 😜
17/05/2026
Fantastisk start på vores nye eventyr😍
Vi fandt mere fart undervejs og endda mod slutningen af løbet var pacen begyndt at blive rigtig stærk.
Slutter 18 af de 31 biler efter 3 timers løb. Et ekstra pitstop hjalp ikke på resultatet, så det undgår vi næste gang😜
Teamet gjorde det fantastisk, vi lærte en masse og er klar til næste løb som køres på Paul Richard i syd Frankrig🥳🏁🙏
16/05/2026
Vi er i fuld gang på Circuit de Spa-Francorchamps 🥳
Solide træninger med masser af læring overstået. Bilen virker og drengene har styr på pit stops.
Nu skal den ha gas😜🏁
32 biler til start - Kl 11.05 køres Q1 af Lars følg med live her: https://www.youtube.com/live/IWsxZX3R3Pc?is=y6pqic1H-4yJEN4O
27/04/2026
Et par meget hektiske uger overstået🙏
Er netop hjemvendt fra kørsel i fire lande på godt to uger!😲
Inden længe kommer der mere nyt.. måske et af billederne giver et hint😜🏁