27/08/2026
🏆 Klubmesterskaberne – kom og vær med!
Så er det tid til årets klubmesterskaber! 🎾
Vi inviterer alle klubbens medlemmer til at deltage i en hyggelig og spændende turnering, hvor der er plads til alle niveauer og aldersgrupper.
Tilmeld dig alene eller sammen med din doublemakker – og vær med til at kæmpe om titlen som klubmester!
Alle deltagere er sikret mindst to kampe, da man efter et eventuelt nederlag i første runde fortsætter i en opsamlings-cup.
Tidspunkt
Mandag d. 1. september til lørdag d. 26. september.
Lørdag d. 26. september er finaledag, hvor der også afholdes klubfest.
Invitation til klubfesten kommer senere.
24/08/2026
Kære alle,
I Netflix serien er dette citat!
Det er og var RAFA når han kæmpede på det Røde Grus.
Nu går vi forrest med TENNIS 🎾KIDS i Skive Tennis Klub. Ikke i håbet om at vi skaber den næste Rafa eller Baby-Fed - men tror på at vi gennem Tennis Kids kan skabe gode Tennis oplevelser og livslang glæde med legen med den 🎾 gule bold.
Sæt stort X d 30/9 hvor Projekt Lederen fra DTF på Tennis Kids kigger forbi klubben.
Tak for jer der har taget godt imod vores tilbud og forsat leger med om mandagen …
Vi regner med at forsætte Tennis 🎾 Kids indendørs i SparNord Arena hver onsdag kl 16:30-17:30 fra d 30/9 og frem.
Vi ses
Tennis hilsen fra Trænerne 🎾🏆
17/08/2026
Følger du SALLING DoubleTURNERINGEN?
Salling DoubleTurneringen for 4 personers hold nærmer sig det afsluttende stævne, som afvikles i Skive fredag den 4. september.
Det er godt for tennissporten i vores kommune, at der er liv i en super god aktivitet, nemlig denne holdturnering mellem Glyngøre, Vestsalling og Skive.
Ud over at mødes hos hinanden spille en gang tennis, giver det også mulighed for at holde kontakt, fornemme hvordan det går med tennis´en i vores klubber. Og måske kan det være med til at sætte endnu mere i gang? Måske noget for børnene og de unge? Måske tennis suppleret med padel? Holdene hygger sig, når de mødes.
I fredags kæmpede Skives hold 1 og 3, mens hold 2 var i Glyngøre. På fredag er det næstsidste runde.
17/08/2026
Skive – Hinnerup 0-6 i herrernes 2. division
Skives herrehold i 2. Division havde lørdag besøg af et særdeles kompetent hold fra Hinnerup.
Skives hold har på grund af skader og afbud haft det svært i sæsonens matcher. Men klubben glæder sig over, at det bla. af sportlige hensyn er lykkedes at samle nogle af vore gode spillere til diverse matcher. Men det har så også betydet, at spillerne hver gang har rykket rundt på holdet og i doublerne. Lørdagen var ingen undtagelse, og Hinnerups gode hold kunne tage fra Skive med en solid 6-0 i bagagerummet.
Skive indtager sidstepladsen i divisionen og ser frem til at få overstået sæsonen med sidste match ude mod Ålborg. Derefter må der evalueres og ses fremad. Stor tak til spillerne. Det betyder meget for klubben, at det trods vanskelige forudsætninger lykkedes at stille med et solidt hold af rutinerede spillere. De enkelte resultater:
https://dtf.tournamentsoftware.com/league/876640C5-BFB2-40BD-AB81-A67C9A8B011C/team-match/245
17/08/2026
Skive “seje” 2.-div. damer pressede topholdet Randers til det yderste
Skives damer i 2.-division tog til den vanskelige udebane i Randers og præsterede vanvittig flot og pressede divisionens ubesejrede hold til det yderste. Det lykkedes til sidst Randers at hjemtage en sejr på 4-3 i GMTB.
Undervejs havde Skives Ann og Gurli præsteret at vinde deres to singler og double i MTB. Resultatet viser tydeligt, at vore damer hører til i toppen af divisionen.
Vi glæder os til at heppe på dem i sæsonens sidste match hjemme mod Viborg på lørdag kl. 10. Hvad med lige at lægge vejen forbi klubben og “hilse” vores damer!!
Randers – Skive 4-3 i Golden match tiebreak, se resultaterne:
https://dtf.tournamentsoftware.com/league/876640C5-BFB2-40BD-AB81-A67C9A8B011C/team-match/1664
17/08/2026
Veteranholdturneringen - Skive var på besøg i Århus
Skive TK har mange dygtige veteranspillere. Det så vi ved det netop gennemførte DM for veteraner i Silkeborg, hvor flere af klubbens spillere var i semifinaler blandt tidligere landsholdsspillere, og nuværende veteran-verdens- og europamestre.
Klubben har 3 hold i veteran-turneringerne og holdet i veteranholdturneringen var i ugens løb på besøg i Århus 1900, og spillede nogle meget tætte kampe. Det blev til et flot sejr i HD, hvor Preben L og Morten A vandt 15-13 i en MTB, og Camilla var få bolde fra en sejr også i MTB, men den tætte match gik til Århus 1900.
Der bliver lejlighed til at se vores dygtige hold på hjemmebanen på onsdag hvor Risskov kommer på besøg. Samtidig tager et af de øvrige veteranhold "Carsten" mod Stavtrup.
https://dtf.tournamentsoftware.com/league/F90203A8-053B-490F-92B7-BE82BD6B9283/team-match/20
17/08/2026
Skive´s veteranhold ”Ann Dueholm” har lagt sig i spidsen af JTU Vet 55/60+ Mix
Onsdag d. 12 august aften var et godt spillende veteranhold fra Ry på besøg i Skive, og blev modtaget af et særdeles veloplagt Skive hold.
Efterhånden som matchen skred frem, nærmede en historisk solformørkelse sig mod nordvest. Den medførte dog ikke mørke og spilstop. Så det blev en holdmatch med masser af god tennis, præget af godt humør på og udenfor banerne. Skive tog en meget sikker holdsejr, og har lagt sig på rækkens førsteplads.
Resultaterne ses her: https://dtf.tournamentsoftware.com/league/1BE6DEF0-5843-4E29-9867-7F2E01E67D05/team-match/812
17/08/2026
SKIVE SOMMER OPEN blev en stor succes
En rigtig god dag med masser af tennis i Skive 🎾
I går havde vi fornøjelsen af at afholde et landsdækkende juniorstævne i Skive Tennis Klub. Det blev en rigtig god dag med masser af tennis, mange kampe og masser af liv i klubben.
Vi havde deltagere og besøgende fra flere dele af landet, blandt andet også fra Sjælland. Men stævnet fik også et internationalt præg, da vi havde besøg af to udenlandske spillere – Hugo fra England og Anton fra det centrale Tyskland.
Det var rigtig spændende for vores danske spillere at få mulighed for at måle sig med spillere fra andre lande. Det gav lidt ekstra krydderi til kampene og var med til at gøre stævnet til en endnu mere spændende oplevelse for juniorerne.
Der var mange kampe på banerne gennem hele dagen, og vi havde samtidig rigtig god opbakning fra forældre og bedsteforældre. Det skabte en dejlig stemning og masser af liv i klubben.
Vi havde også besøg af Troels fra Jyske Tennis Union (JTU), som kom forbi for at følge stævnet og se vores klub. Han var meget imponeret over vores tennisfaciliteter og de gode rammer, vi kan tilbyde til juniorstævner.
Alt i alt blev det en rigtig god tennisdag i Skive med masser af spændende kampe, glade spillere og en fantastisk stemning omkring banerne.
En stor tak til alle spillere, forældre, bedsteforældre og øvrige besøgende, som var med til at gøre stævnet til en succes. 🎾👏
Adis