Compound GYM

Compound GYM

Del

Hos Compound Gym kombinerer vi kvalitet, community, variation og resultater for at skabe den ultimative træningsoplevelse.

Uanset niveau er vores mål at hjælpe dig med at blive stærkere, sundere og leve dit bedste liv – alt sammen i eksklusive omgivelser.

Photos from Compound GYM's post 14/08/2026

Stemningen en almindelig dag i boxen! MadeBy | Katrín Fotos✨

12/08/2026

Book nu bare den prøvetime, så skal jeg nok klare centeret 🤩

20/07/2026

Kan du huske din allerførste træning?

Kan du huske den dag, du trådte ind i boxen for første gang?

Det var grænseoverskridende, du havde en masse fordomme om træningen, mennekserne og stedet.

Måske tænkte du, at her var kun store, stærke mennesker, der vidste præcis, hvad de lavede.

Måske stod du foran tavlen og forstod ikke et eneste ord.
“Hvad betyder AMRAP?”
“Hvad er en DB?”
“Hvordan løfter man overhovedet en vægtstang rigtigt?”

Måske var du nervøs, da træneren sagde:
“Find lige en makker.”

Sådan har det været næsten os alle, vi glemmer det bare hurtigt.

Lige om lidt er sommerferien slut, og så starter den tid på året, hvor rigtig mange mennesker tager mod til sig og prøver noget nyt. For nogen bliver det deres allerførste træning hos os i Compound GYM.

Jeg håber sådan at du vil være med til at sikre de alle får den bedst mulige første gang og der er flere måder du kan gøre det på.

Sig hej, når du ser et nyt ansigt, at blive “set” er en kæmpe ting.

Hjælp, hvis nogen ser forvirrede ud ved tavlen, eller ikke kan finde toilettet.

Forklar, hvad de mærkelige forkortelser betyder og hvor udstyret er og hvor det skal hen efter en WOD.

Mangler nogen en makker? Så invitér dem ind på dit/jeres hold og husk at giv dem en highfive

Det kræver så lidt af dig og mig, men det kan betyde virkelig meget for den person, der står der med sommerfugle i maven og håber, at de er landet det rigtige sted. For vi ved at de er landet det rigtige sted, det synes vi jo alle sammen

Det er ikke kun trænerne, der skaber Compound, faktisk langt fra. Det er os alle, og særligt jer medlemmer.

Det er præcis derfor, vi har det fællesskab, vi er så stolte af. Og jo bedre vi er til at tage imod nye mennesker, jo flere får mulighed for at opleve, hvor sjovt træning faktisk kan være(også selvom det indebærer løb og burpees) og blive en del af alle de fede WOD’s, sociale arrangementer og oplevelser, vi deler med hinanden.

Så jeg håber at i vil hjælpe, så den næste, der går ind ad døren, får den bedste start på deres træningsrejse ❤️

/Emil

14/07/2026

🎉 Søndag den 16. august forvandler vi Risskov til én stor løbefest for hele familien! 🏃‍♀️🏃‍♂️❤️

Leder I efter en hyggelig aktivitet, hvor både børn, forældre og bedsteforældre kan være med?

Så kom med til Compound Børneløb, en eftermiddag fyldt med bevægelse, fællesskab og masser af sjov. Det kommer til at foregå ved Engsøen.

Der er to ruter:
🏃 2,3 km
🏃 4,6 km

Ruterne er cirkulære, så alle kan være med, uanset om målet er at løbe hurtigt eller bare hygge sig hele vejen rundt.

På dagen kan I også glæde jer til:
🎪 Stande
🎯 Sjove aktiviteter og konkurrencer
🥳 Masser af god stemning
👏 En hyggelig dag med hele familien

Alle deltagere, både børn og voksne, skal have en billet for at løbe. Med billetten får du:
🏅 Officiel tidtagning
🏅 En flot medalje ved målstregen

Der sættes 350 billetter til salg og de første 50 er allerede væk, så vent ikke for længe.

Og selv hvis du ikke skal løbe, er du meget velkommen til at kigge forbi, heppe på deltagerne og være en del af stemningen.

Vi glæder os til at byde hele Risskov velkommen til en fantastisk familiedag hos Compound Gym. ❤️

🎟️ Billetterne er i salg nu – vi ses den 16. august!

14/07/2026

🎉 Søndag den 16. august forvandler vi Risskov til én stor løbefest for hele familien! 🏃‍♀️🏃‍♂️❤️

Leder I efter en hyggelig aktivitet, hvor både børn, forældre og bedsteforældre kan være med?

Så kom med til Compound Børneløb, en eftermiddag fyldt med bevægelse, fællesskab og masser af sjov. Det kommer til at foregå ved Engsøen.

Der er to ruter:
🏃 2,3 km
🏃 4,6 km

Ruterne er cirkulære, så alle kan være med, uanset om målet er at løbe hurtigt eller bare hygge sig hele vejen rundt.

På dagen kan I også glæde jer til:
🎪 Stande
🎯 Sjove aktiviteter og konkurrencer
🥳 Masser af god stemning
👏 En hyggelig dag med hele familien

Alle deltagere, både børn og voksne, skal have en billet for at løbe. Med billetten får du:
🏅 Officiel tidtagning
🏅 En flot medalje ved målstregen

Der sættes 350 billetter til salg og de første 50 er allerede væk, så vent ikke for længe.

Og selv hvis du ikke skal løbe, er du meget velkommen til at kigge forbi, heppe på deltagerne og være en del af stemningen.

Vi glæder os til at byde hele Risskov velkommen til en fantastisk familiedag hos Compound Gym. ❤️

🎟️ Billetterne er i salg nu – vi ses den 16. august!

https://www.sportstiming.dk/event/19066?fbclid=IwY2xjawS90zxleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFjOW84Q0JQTVc3ZU92dEhDc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHpQS3R1lJcC3jOw8dY926WsXJuM-RwN-jcNOh-hbU3_FeEvGClhsR8pIH3Xr_aem_8X0I2M974ibSyItWZ-HBKg

Photos from Compound GYM's post 05/07/2026

Hvordan griber du din ferie an?

Bruger du den som en undskyldning, eller som en mulighed? 😎🏋️

28/06/2026

Det her opslag kan stensikkert komme til at ramme nogen et sted, hvor det niver lidt. Men det er egentlig kun, fordi vi gerne vil hjælpe.

Kender du ham eller hende, der siger:

“Jeg starter efter sommerferien.”
“Jeg starter til januar.”
“Jeg skal lige have ferien overstået.”

Det gør jeg.

Faktisk kender jeg mange, og jeg hører de sætninger ret tit.

Men helt ærligt… jeg forstår dem faktisk ikke.

Jeg bilder mig ind, at jeg skal acceptere, at vi ikke alle er ens. Men når jeg mærker efter, så forstår jeg det stadig ikke.

For mig smager det mest af dårlige undskyldninger og en kultur, hvor vi er blevet alt for gode til at udsætte det, vi godt ved er vigtigt.

Hvorfor er træning blevet noget, vi kun starter på, når kalenderen siger, det er den rigtige sæson?

Hvis du spørger de mennesker, der er i deres livs bedste form som 45-, 50- eller 55-årige, så er svaret sjældent, at de fandt det perfekte tidspunkt at starte.

De besluttede sig for at ændre noget.

Og så blev de ved, indtil det blev en vane.

De trænede uge efter uge.

Måned efter måned.

År efter år.

Ikke perfekt.

Bare konsekvent.

Det er de samme mennesker, som mange kigger på og tænker:

“Det er nemt for dig.”

Men det er det jo ikke.

De holdt bare ved.

Og når livet kom i vejen, så startede de igen. Ikke om tre måneder. Ikke efter sommerferien. Bare igen.

Det, mange glemmer, er også, at hver eneste gang du starter forfra, er det hårdt igen.

Du bliver øm.

Du bliver træt.

Du tvivler på, om det overhovedet er noget for dig.

Og for de fleste tager det 3-4 uger, før kroppen og hovedet begynder at finde rytmen.

Så hver gang du holder en lang pause, skal du igennem den periode én gang til.

Og jo længere pausen er, jo sværere bliver det at komme i gang igen.

Det er præcis derfor, træning ikke burde være noget, vi sætter på pause flere gange om året.

Det burde være som at børste tænder.

Ikke noget, du gør, når du føler for det.

Men noget, du gør, fordi du ved, det er en investering i dig selv.

En investering, der bliver større og større, jo længere tid du holder fast.

Alligevel er det stik modsatte det, mange gør.

(FORTSÆTTES I KOMMENTAREN)

20/06/2026

Hvor er jeg taknemmelig. ❤️

Nu er der gået en uge siden vores interne konkurrence og sommerfest, og jeg sidder stadig med en helt særlig følelse.

For hold nu op, hvor var det en fantastisk dag.

Fra de første workouts om formiddagen til de sidste grin ved strandbaren om aftenen var energien helt vild. Folk udfordrede sig selv, heppede på hinanden, dannede hold med mennesker, de måske ikke kendte i forvejen, og skabte præcis den stemning, som gør sådan en dag helt speciel.

Men det, der har gjort størst indtryk på mig, er alle de beskeder og kommentarer, der er kommet bagefter.

Ikke fordi folk skriver om de workouts eller resultaterne.

Men fordi de skriver om fællesskabet.

At de føler sig velkomne.
At de føler sig som en del af noget.
At de er blevet mødt af opbakning, smil og mennesker, der vil hinanden det godt.

Det er lige præcis det, jeg drømte om, da min bror jeg jeg, ville starte boxen.

Så jeg har lyst til at sige tak.

Tak til alle jer, der stillede op til konkurrencen, især jer, der gjorde det for allerførste gang. Det kræver mod.

Tak til alle jer, der brugte dagen på at heppe og skabe stemning.

Tak til alle hjælpere, som bruger deres tid på at få sådan en dag til at lykkes.

Tak til alle jer, der blev hængende til sommerfesten, deltog i lege, dansede, grinede og gjorde aftenen uforglemmelig.

Og tak til dem, der havde lagt timer og kræfter i at planlægge festen, finde på indslag, sørge for velkomstdrinks og få det hele til at spille.

Jeg er enormt stolt af det, vi har bygget sammen.

For sandheden er, at et stærkt fællesskab ikke skabes af én person, en bygning eller et træningskoncept.

Det skabes af mennesker.

Og jeg føler mig utrolig heldig over at være omgivet af så mange gode mennesker hver eneste dag.

Tak for jer. ❤️

- Emil, box chefen. 🫶🏼

Photos from Compound GYM's post 04/06/2026

Vi siger desværre farvel til en træner og på gensyn til en anden, fordi Alberte skal til København og studere og Sarah skal 9 måneder til LaSanta og undervise i sydens sol!

Det betyder, at vi skal bruge flere kræfter på coachingteamet.

Vi søger dig, der elsker at undervise.

Dig, der oprigtigt interesserer dig for mennesker.

Dig, der får energi af at hjælpe andre med at blive stærkere, sundere og mere selvsikre.

Hos Compound Gym prioriterer vi kvalitet i alt, hvad vi gør. I undervisningen, i oplevelsen og i de relationer vi bygger med vores medlemmer.

Vi tror på variation i træningen, fordi udvikling skal være både effektiv og sjov, så vores medlemmer oplever de resultater de ønsker.

Og vigtigst af alt tror vi på fællesskab. Et stærkt community er fundamentet for alt det, vi bygger.

Stillingen består af:

• En fast eftermiddag/aften om ugen med 2-3 hold i streg
• Weekendrotation hver 2.-3. weekend
• samt 1-2 ugentligt morgenhold fra kl. 06-08

CrossFit-erfaring, samt dokumenteret undervisningserfaring er et krav.

Hvis du kan se dig selv som en del af teamet, så send en mail til [email protected] eller skriv til os på Instagram.

Vi glæder os til at høre fra dig 🙌

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Risskov?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Adresse

Sindalsvej 2
Risskov
8240

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 05:00 - 23:00
Tirsdag 05:00 - 23:00
Onsdag 05:00 - 23:00
Torsdag 05:00 - 23:00
Fredag 05:00 - 23:00
Lørdag 05:00 - 23:00
Søndag 05:00 - 23:00