FC Falster

FC Falster

Del

En fodboldklub startet af nogle klassekammerater i 8. klasse på Østerbroskolen i Nykøbing Falster. Fokus er at spille kampe.

Drengene vil gerne have tid til fritidsjob, hænge ud og dyrke andre sportsgrene, så derfor kun en ugentlig træning.

Photos from FC Falster's post 27/08/2026
Photos from FC Falster's post 27/08/2026

Fantastisk torsdag aften i Kohaven. 🧊⚽️👑🇬🇱

Et par billeder siger mere end 1000 ord. Når gode mennesker mødes og når relationer opstår.
👈👈👈.

Tak til landstræner Morten Rutkjær fra Greenland National Football Team . De er heldige på Grønland. 😘 tak til vores koordinator af eventet Marie Kjær 🔥🔥

Og skønt med mulige landsholds-emner i FC Falster. Den havde vi ikke lige set komme 😳🇬🇱

Morten Rutkjær, landstræner for grønlandsk landshold, besøger FC Falster 26/08/2026

⚽⚽𝐆𝐫𝐚𝐭𝐢𝐬 𝐟𝐨𝐫𝐞𝐝𝐫𝐚𝐠 𝐢 𝐊𝐨𝐡𝐚𝐯𝐞𝐧📌📌

Torsdag den 27. august 2026.

Der er stadig et par ledige siddepladser...så tag forbi Kohaven...vi starter med en træning fra kl. 17.00-18.15 og efterfølgende et foredrag med Morten fra 18.30-19.30 i klubhuset.

Morten Rutkjær, landstræner for grønlandsk landshold, besøger FC Falster FC Falster vil gerne invitere dig til en spændende aften i Kohaven, hvor vi får besøg af landstræner for det grønlandske fodboldlandshold, M…

Photos from FC Falster's post 23/08/2026

😂 𝐅𝐂 𝐅𝐚𝐥𝐬𝐭𝐞𝐫 𝐔𝟏𝟔 – 𝐟𝐫𝐚 𝐟𝐞𝐬𝐭𝐮𝐠𝐞 𝐭𝐢𝐥 𝟒-𝟐 𝐧𝐞𝐝𝐞𝐫𝐥𝐚𝐠 𝐢 𝐍𝐚𝐤𝐬𝐤𝐨𝐯 ⚽️

Søndag kl. 9.15 skulle U16’erne mødes i klubben, så der var god tid til kampen i Nakskov kl. 11.00. Men festugen på torvet i Nykøbing havde åbenbart sat sine spor 😴 9 ud af 14 spillere var mødt op.

Og som prikken over i’et ville bussen ikke starte. 🔋🚌 batteriet var totalt fladt…🫣

Efter et par telefonopkald stod 11 spillere klar, og kl. 9.55 gik turen mod Lollands hovedstad med et opladet batteri. Vi droppede omklædningen og kørte direkte til banen, hvor Nakskov allerede var i fuld gang med opvarmningen.

Efter fem minutter tog Nakskovs bagerste mand hånden på bolden og fratog lynhurtige Liam en friløber. Frispark – intet kort. 😳 En lille gave til Nakskov.

Efter 10 minutter kom Nakskov foran 1-0 på et flot hovedstød, hvor Mikkel i målet var helt uden chance.

Efter 35 minutter blev det 2-0, men vores 11 mand nægtede at give op. Efter 39 minutter reducerede Magnus til 2-1 efter lækre driblinger i feltet. 🔥

I anden halvleg pressede vi på, skabte chancer og fik masser af hjørnespark. Men efter 60 minutter stod vi lige lidt stille og snorksov 😴 – og så stod den 3-1.

Lucas fik reduceret på straffe til 3-2, og pludselig var kampen helt åben igen. Vi pressede på, men trætheden begyndte at melde sig, og Nakskov scorede til 4-2.

Og vi havde faktisk muligheden for mere. Yusef slap alene igennem, men afslutningen tog stolpen. August var tæt på returen, men Nakskovs målmand kom først. 😩⚽

Kampen endte med et 4-2 nederlag, men resultatet fortæller ikke hele historien. Vores 11 spillere kommunikerede, skiftede positioner og kæmpede for hinanden hele kampen.

Særligt yngste-spillerne, Malthe og Emil fra årgang 2012 stod iskoldt sammen med Omar i forsvaret. 🧊👏

En kanon og fairplay-præget kamp med mange Nakskov-tilskuere på lægterne. 👏

Altid en fornøjelse at spille i Nakskov! ❤️⚽

Og næste gang starter vi måske lige med at tjekke både spillertruppen og batteriet. 😂🔋

21/08/2026

💔Nederlag på Burger King Arena..

Tirsdag aften drog vi en tur til Nørre Alslev, i vores 2. turneringskamp.

Vi vidste på forhånd at vi gik ind til en svær kamp og at vi måtte kæmpe for det.
Vi går på banen og samtlige spillere kæmper for hinanden og viser noget rigtig flot fodboldspil frem.
Vi kommer hurtigt frem til mange chancer og får presset godt på, men en ellers nogenlunde kynisk Linde, kan simpelthen bare ikke få smidt den i kassen. NAB kommer lidt mere med i kampen og får også nogle farlige muligheder.
I det 37. minut vinder Linde en bold på midten og sætter fart mod mål. Han bliver dog holdt fast af deres centerback, som var bagerste mand og må derfor se det røde kort. 🛑

Af en eller andenuforklarlig årsag, så falder vi lidt i søvn, trods at vi er en mand i overtal. 😴
NAB får hurtigt efterfølgende bragt sig i front, få minutter inden halvleg.

Gutterne går ud til 2. halvleg, bevidst om hvad det er vi skal.
Vi får igen presset på og i det 55. minut, får Lucas Wulff lagt et pres på deres forsvar, snupper bolden og smider den iskoldt i kassen, til 1-1. ⚽️
Vi fortsætter presset, og i det 70. minut, kan Linde endelig få hul på bylden, da han får serveret en lækker cutback aflevering og gør det til 2-1.

NAB har dog været velspillende hele kampen og formår at stå rigtig godt på banen, selvom de mangler 1 mand.

Midtbanemotoren Deutsch må udgå med en skade og det samme må Starzec. Det fremtvinger nogle ændringer, som desværre får skabt noget uro på banen.
NAB får mere og mere fat i spillet og i det 89. minut, kommer der et skud udefra som desværre sejler i kassen. Allerede 1. minut senere, får de lukket kampen til 3-2.

Pisse ærgerlig kamp at tabe, men vi må op på hesten igen og tage alt det positive med til næste kamp.
Vi kunne sagtens have scoret 3-4 mål i første halvleg og vi har også nogle rigtig store chancer i 2. halvleg.
Næste gang vi besøger Burger King Arena, sørger vi for at det er os der tager hele menuen med hjem. 🍔👑

For igen viser vi, at vi er et hold der er villige til at kæmpe for hinanden og kan spille rigtig god fodbold. Vi kommer frem til massere af chancer, som vi bare skal udnytte.

En stor tak til alle jer, der kommer og støtter op om os! Det betyder rigtig meget. 💚

FORZA FCF 💚🤍

Photos from FC Falster's post 20/08/2026

⚽ 𝐒𝐞𝐫𝐢𝐞 𝟑 𝐨𝐠 𝐚𝐥𝐯𝐨𝐫… 𝐞𝐥𝐥𝐞𝐫 𝐧𝐨𝐠𝐞𝐭! 😬

FC Falster (2) - FC Nakskov (4)

Efter fire år med 8-mandsfodbold syntes FC Falster reserverne, at det var blevet for kedeligt. 😴 Så nu har vi opgraderet! 🚀

I aften skal vores Serie 3-hold (11-mands) nemlig i kamp på opvisningsbanen i Kohaven, hvor Nakskov kommer på besøg. 👍🏼

Og det bliver bestemt ikke nogen “søndagsudflugt”. Vi har tidligere mødt “de røøeee” fra Nakskov i Serie 2, så vi ved, at der venter en kæmpe udfordring. Og på Nakskovs trænerbænk finder vi en rigtig legende: Carsten “Køler”. En træner, som enhver klub ville elske at have i omklædningsrummet – og en mand der med et bredt colgate-smil og masser af nærvær formår at samle sine spillere på tværs af alder, kultur og forskellige ambitioner. Respekt for det! 👏⚽♥️

Hos FC Falster har vi til gengæld blandet en god portion rutine med ungt blod. I aften får bare 16-årige Magnus Svendsen sin debut på seniorniveau. 💪🔥 Vi glæder os til at se, hvad de unge ben kan finde på sammen med de mere rutinerede kræfter.

Og så skal vi lige have revanchefølelsen med os fra tirsdag… 😬

Vores Serie 2-hold tabte 3-2 til NAB - Nørre Alslev Boldklub, som er udråbt til en af oprykningsfavoritterne. Det var sådan en kamp, der gjorde ondt helt ind i knoglerne – især fordi vi havde dem på krogen - indtil NAB scorede to gange i overtiden. Av! 🫣

Men vi har prøvet det før. Og hvis der er noget, vi har lært i FC Falster, så er det, at modgang ikke gør os svagere – den gør os stærkere. 💪💚

Så kom i Kohaven i aften!

☕ Måske en kaffe
⚽ Helt sikkert en god omgang fodbold
❤️ Og forhåbentlig en masse FC Falster-opbakning!

I dag hylder vi ikke klubbens sponsorer, men i stedet klubbens målmænd (Mikkel 16 år og Simon 17 år). 👑💪🔥

Vi ses i Kohaven! 🔥🔥🔥

20/08/2026

kontingent-opkrævning for efteråret 2026 ⚽️

Husk at påfør spillenavn og evt. hold. 💚

17/08/2026

💚 ANDEN SÆSONKAMP VENTER I MORGEN 🤍

Så blev det allerede tid til kamp igen!

I morgen drager vi til Nørre Alslev, hvor sæsonens anden kamp venter. Der er kampstart kl. 18:45.

Træner Fugl har udtalt:

“Det er altid spændende at møde NAB, og vi ved, at det er et hold, som kan spille god fodbold. Det er enormt vigtigt, at vi holder fokus og overholder vores aftaler.

Vi hev en rigtig arbejdssejr hjem i forrige kamp, og jeg forventer at alle trækker i arbejdstøjet igen. Vi har heldigvis nogle unge gutter, som restituerer lidt hurtigere end dem fra 1900-tallet.

Vi skal bare ud og vise, at vi er et stærkt mandskab, som sagtens kan spille flot fodbold. Forhåbentlig kan vi vise nogle af de samme takter som mod Errindlev.”

Sportschef Højlund opfordrer til at komme ud og kigge, da der alligevel ikke er nogen Champions League-kampe i TV, som er mere spændende end dette opgør.

Vi ses derude! 💚🤍

FORZA FCF

16/08/2026

💚 SEJR I FØRSTE TURNERINGSKAMP 🤍

Første kamp i turneringen blev spillet imod Errindlev, på vores egen hjemmebane. Vi vidste på forhånd at vi skulle spille mod et stærkt mandskab, som spiller flot fodbold.
Vi havde lavet nogle aftaler, som vi ikke rigtig kunne overholde i 1. halvleg.
Vi kommer meget vaklende fra start og kan ikke rigtigt få vores spil op at køre.
Efter ca. 10 minutter, bliver der begået gigantisk frispark på Højlund, som desværre ikke bliver dømt og giver en kontra chance til Errindlev. Keeper Simon ender 1v1 mod deres angriber, som rutineret lader benet hænge og får et straffe. Dette bliver køligt sat ind og vi er bagud 1-0.
Men vi giver ikke op og har rigtigt mange chancer i første halvleg, som vi desværre ikke kan sætte i kassen.

I 2. Halvleg laver vi nogle ændringer og får meget bedre fat i kampen. Vi spiller flot sammen, trods de mange nye, og får presset Errindlev lidt mere ned. I det 77’ minut tilkæmper Lund, helt alene, sig en chance og får sat den i mål, ved en lille afretning af Errindlevs forsvarsspiller.
Vi holder spillet kørende og der er ikke én eneste FCF spiller, der ikke kæmper for at vinde.
Slaske bliver tacklet ret hårdt og endelig falder der er et gult kort til Errindlev.
Der går ikke mere end 2 minutter, før Linde får bolden ude på kanten og får smidt den lækkert ind i fødderne på Lund, som køligt smider den i kassen til 2-1, i det 90’ minut.

Vi hiver sejren med kæmpe gejst og viljen til at kæmpe for hinanden.
Vanvittig god præstation af samtlige spillere!

Vi er klar til næste kamp på tirsdag, mod NAB.

Forza FCF 💚🤍

Photos from FC Falster's post 11/08/2026

🇬🇱 𝐆𝐫ø𝐧𝐥𝐚𝐧𝐝𝐬 𝐥𝐚𝐧𝐝𝐬𝐭𝐫æ𝐧𝐞𝐫 𝐤𝐨𝐦𝐦𝐞𝐫 𝐭𝐢𝐥 𝐅𝐂 𝐅𝐚𝐥𝐬𝐭𝐞𝐫 – 𝐨𝐠 𝐝𝐞𝐭 𝐡𝐚𝐧𝐝𝐥𝐞𝐫 𝐨𝐦 𝐦𝐞𝐠𝐞𝐭 𝐦𝐞𝐫𝐞 𝐞𝐧𝐝 𝐟𝐨𝐝𝐛𝐨𝐥𝐝 ⚽

Den 27. august får FC Falster fornemt besøg af Grønlands landstræner, Morten Rutkjær – og det er vi både glade for og stolte af.

På papiret er der langt fra en ung fodboldklub på Lolland-Falster til et landshold fra Arktis. Men ser man nærmere efter, er lighederne faktisk mange.

Både Greenland National Football Team og FC Falster befinder sig i en opbygningsfase. Og begge kender til, at det ikke altid er let at være den lille aktør, der vil noget mere. 😬

For de mindre fodboldklubber kan vejen være lang. Man kæmper med begrænsede ressourcer, færre hænder og ofte et system, hvor det kan være svært at få nye idéer og initiativer til at slå igennem. Det kræver enorme kræfter at bygge noget op fra bunden – men når det lykkes, skaber det samtidig en helt særlig identitet, loyalitet og klubånd. 🇬🇱💚⚽️

Grønland arbejder målrettet for at styrke sin position på den internationale fodboldscene og kæmper for sin plads i det internationale fodboldfællesskab. FC Falster arbejder på sin egen måde for at skabe en stærk og bæredygtig klub på Lolland-Falster.

For os handler det ikke om at være størst. Det handler om at være med til at skabe fremgang og stærke fællesskaber.

Vi vil gerne være en del af en udvikling, hvor fodbolden på Lolland-Falster går fremad – ikke tilbage. Hvor flere spiller fodbold, hvor flere engagerer sig, og hvor nye idéer og klubber får mulighed for at bidrage til udviklingen.

Den 27. august begynder dagen på træningsbanen, hvor Morten står i spidsen for en træning med 24 spillere fra FC Falster. Sammen med klubbens egne trænere vil han dele ud af sine erfaringer, øvelser og tanker om moderne fodbold, lederskab og udviklingen af en stærk fodboldkultur.

Efter træningen fortsætter aftenen i klubhuset, hvor Morten holder et foredrag om rejsen med det grønlandske landshold. Det bliver en fortælling om lederskab, kultur, modgang og om, hvad der skal til for at bygge noget op fra bunden. Der bliver naturligvis også mulighed for at stille spørgsmål. ⁉️⁉️

Vi er stolte over, at Morten har valgt at lægge vejen forbi FC Falster. For os er det en unik mulighed for at hente inspiration fra en træner, der har stået i spidsen for et projekt som minder om vores, og hvor fællesskab, identitet og udvikling er helt centrale værdier.

Som optakt til dagen 🎬

Vi vil varmt anbefale alle – også spillere, trænere, ledere og fodboldinteresserede fra andre klubber – at se dokumentaren “We Are Greenland (Vi er Grønland)”. 🍿🍿🍿

Det er en overset, men utrolig stærk fortælling om fodbold, mennesker og identitet. En film, der viser, hvordan sporten kan samle mennesker og skabe håb og stolthed, selv når rammerne ikke er de nemmeste. 🏆🏆🏆

Filmen kan ses på Blockbuster og Filmstriben – og vi tør godt love, at den er tiden værd.

Vi har reserveret 10 pladser til vores “Facebook Supportere”. 🇬🇱👈Først til mølle i kommentarfeltet. ✅

Foto: Fra Grønlands mesterskaberne August 2026.

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Nykøbing?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Type

Adresse

Kohaven 3
Nykøbing
4800

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 16:45 - 18:45
Onsdag 04:45 - 18:45