Dansk KlubAdministration

Dansk KlubAdministration

Del

Professionel administration af klubber Vi hjælper med administrative og økonomiske opgaver, udviklingsprocesser og som dirigent på møder...

Klubformand: Idrætten er god til at ansætte – men dårlig til at få medarbejdere til at lykkes 01/07/2026

🤝 IDRÆTTEN SKAL BLIVE BEDRE TIL AT INTRODUCERE OG FASTHOLDE

Det er budskabet i et debatindlæg, der i dag har ramt Idrætsmonitor!

Der er stor fokus på at rekruttere de rette medarbejdere i idrættens verden, men knap så meget fokus på at introducere dem til jobbet, opgaverne, kulturen og samarbejdsrelationerne. Det medfører stor risiko for, at nye medarbejdere alt for hurtigt forsvinder igen eller ikke hurtigt nok kommer op i omdrejninger.

Læs debatindlægget og fortæl, hvordan din organisation i idrættens verden gør, når der ansættes nye medarbejdere 💡

Klubformand: Idrætten er god til at ansætte – men dårlig til at få medarbejdere til at lykkes Hvis ikke idrætten bliver mere bevidst om opstart og fastholdelse, risikerer vi at miste både ressourcer, viden, relationer og kapacitet, skriver Jens Albagaard i dette debatindlæg.

24/06/2026

🌞👍📢 DER ER ET MØNSTER I IDRÆTTENS JOBOPSLAG - OG DET BØR VI TALE OM!

Nogle gange handler det om at sikre, at de mennesker, man lykkes med at tiltrække, også lykkes med at blive.

Da vi analyserede 160 jobopslag fra idrættens verden, var målet egentlig at forstå, hvilke profiler der bliver efterspurgt. Men analysen viste noget mere interessant: Mange organisationer ser ud til at stå med nogle af de samme organisatoriske udfordringer – uanset om de er idrætsforbund, kommuner eller foreninger.

Tre mønstre sprang særligt i øjnene:

1️⃣ Organisationerne efterspørger mennesker, der kan skabe struktur i kompleksitet

Det handler ikke kun om at løse opgaver. Mange stillinger beskriver behov for mennesker, der kan koordinere, skabe fremdrift, samle interessenter, holde overblik og få drift, udvikling og relationer til at hænge sammen. Koordination fremstår som en af de mest centrale kompetencer på tværs af stillinger.

2️⃣ Rollerne bliver ofte meget brede – og kræver tydeligere rammer

Mange opslag søger profiler, der både kan arbejde med drift, udvikling, kommunikation, administration, relationer og nogle gange også økonomi. Det giver fleksibilitet, men øger også risikoen for uklare forventninger og svær opstart, hvis rollen ikke er tydeligt prioriteret og rammesat.

3️⃣ Rekruttering fylder mere end opstart og fastholdelse

Der bliver investeret mange ord i at beskrive den rigtige kandidat – men langt færre i at beskrive, hvordan kandidaten bliver en succes efter ansættelsen. Onboarding, introduktion og systematisk opstart fylder meget lidt i jobopslagene.

🤔 Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv – men det peger på nogle områder, hvor mange organisationer kan styrke deres kapacitet og få mere værdi ud af deres ansættelser.

Noget af det er præcis det, vi arbejder med i Dansk KlubAdministration – både direkte og sammen med samarbejdspartnere med specialer inden for rekruttering, onboarding og organisatorisk udvikling.

❓ Hvad genkender du mest fra din egen organisation – og hvor oplever du, at den største udfordring ligger i dag: at finde de rigtige mennesker eller at få dem til at lykkes?

💡 Vil du vide mere?
Læs download hele rapporten her: www.klubadministration.dk/jobrapport2025

17/06/2026

💸 🪙 FRIVILLIGE BESTYRELSESMEDLEMMER RISIKRER STOR PERSONLIG GÆLD

I går blev en retssag indledt ved Retten i Odense. Her er seks tidligere frivillige bestyrelsesmedlemmer i en forening stævnet af Odense Kommune for at have svindlet sig til 7,7 millioner kroner i uretmæssige medlemstilskud.

Tidligere i år blev foreningens direktør idømt fængselsstraf for at svindle med medlemslisterne, der dannede grundlag for de medlemstilskud, som ifølge kommunen ikke burde have været udbetalt.

Retssagen stiller spørgsmål ved det ansvar et frivilligt og ulønnet bestyrelsesmedlem i en folkeoplysende forening har for både foreningens løbende drift, men også for det ansvar, man har i forhold til foreningens ansatte.

Som forening bør man følge med i udviklingen i retssagen - og især følge med i, hvilken afgørelse retten kommer frem til - da den kan få meget stor betydning for, hvordan man er stillet fremover.

Under alle omstændigheder bør man som forening have gjort det klart, hvad man stiller af krav til sine ansatte - og hvordan man kontrollerer dette løbende.

Har du og din forening brug for hjælp til det, så ræk ud til Dansk KlubAdministration og få en uforpligtende snak om det.

Vil du vide mere om retssagen i Odense, så læs med her:
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-06-14-frivillig-i-bestyrelse-risikerer-oekonomisk-ruin

15/06/2026

HVAD VED VI OM JOBMARKEDET I IDRÆTTENS VERDEN? 💡

Jo, vi ved, at koordination er bedre en specialistviden.

Og at personlige kompetencer vægtes næsten lige så højt som formel uddannelsesbaggrund.

🤔 Men vi ved også, at onboarding er mere eller mindre fraværende.

Hvad betyder det for dig?

Læs rapporten "Vi rekrutterer, men vi onboarder ikke", hvis du vil vide mere, her: www.klubadministration.dk/jobrapport2025

15/06/2026

SOMMERFERIEN NÆRMER SIG

Dansk KlubAdministration holder sommerlukket i uge 28 og 29 og vil derfor ikke kunne tage imod henvendelser i denne periode.

Alle foreninger, frivillige og kunder ønskes en solrig og afslappende sommer 🌞😎⛱️

11/06/2026

FORENINGER KAN SLIPPE UD AF KLØERNE PÅ GRÅDIGE LEASINGFIRMAER

En dom fra Højesteret har netop slået fast, at foreninger ikke kan fastholdes i langvarige og potentielt meget dyre leasingaftaler. Begrundelsen er, at foreninger er at sidestille med forbrugere - og ikke erhvervsdrivende. Derfor er der mere lempelige vilkår og bedre muligheder for at komme ud af leasingaftalen.

En svømmeklub indgik i 2018 en lejeaftale om ladestationer til mobiltelefoner, hvor de blev oplyst, at det blev finansieret af reklamer - og derfor var gratis for dem. Men "det med småt" fik de ikke læst grundigt nok, for pludselig var de fanget i en 5-årig leasingaftale, hvor firmaet bag krævede 170.000 kr. for ladestationerne.

Heldigvis fik svømmeklubben hjælp fra en advokat, der fik kørt sagen hele vejen til Højesteret, hvor klubben fik medhold i, at de var beskyttet af forbrugeraftaleloven - og derfor kunne slippe ud af aftalen under at skulle betale det store krav.

Hvis din forening står i en lignende situation, så tag fat i juristerne i hhv. DIF og DGI, der vil kunne hjælpe jer med at finde en måde at komme ud af en dårlig leasingaftale.

Læs en længere artikel om sagen her: https://www.dgi.dk/artikel/ny-hoejesteretsdom-hjaelper-foreninger-i-sager-om-leasingaftaler

Svøm Danmark Køge Svømmeklub

08/06/2026

🏁 ANSÆTTELSEN ER IKKE MÅLSTREGEN - DEN ER STARTSKUDDET 🔫

Efter at have gennemgået 160 jobopslag fra idrættens verden står én ting lysende klart: Onboarding er næsten fraværende.

Vi gennemgik 160 jobopslag fra idrættens verden i 2025 for at forstå, hvad organisationerne reelt efterspørger – og hvad de måske overser. Rapporten peger på nogle ret tydelige mønstre.

1️⃣ Onboarding er næsten usynlig i jobopslagene
Der bliver brugt mange ord på krav, erfaring og kompetencer – men meget få på, hvordan nye medarbejdere bliver hjulpet godt i gang. Det rejser spørgsmålet, om vi investerer lige så meget i succes efter ansættelsen som i selve rekrutteringen.

2️⃣ Koordination er idrættens mest efterspurgte kernekompetence
Mange jobs handler i praksis om at skabe struktur, samle mennesker og få hverdagen til at fungere på tværs af frivillige, ledelse, medlemmer og samarbejdspartnere – også når stillingen ikke hedder “koordinator”.

3️⃣ Personlige egenskaber vægtes næsten lige så højt som faglighed
Struktur, samarbejde, relationer og evnen til at skabe fremdrift fylder overraskende meget – og i flere opslag mere end den konkrete uddannelsesbaggrund.

Det her er ikke en kritik af idrætten. Tværtimod. Det er et forsøg på at forstå et arbejdsmarked i udvikling – og skabe dialog om, hvordan vi bliver endnu bedre.

Nu er vi nysgerrige på jeres erfaringer:

❓Hvordan arbejder I med at få nye medarbejdere godt i gang?

❓Er onboarding noget, I taler om allerede i jobopslaget – eller kommer det senere?

❓Og hvis I læser rapportens konklusioner og tænker “det passer ikke hos os” – hvad gør I så anderledes?

Vi vil meget gerne høre både eksempler, erfaringer og modargumenter.

👉 Bliv klogere - læs rapporten her: www.klubadministration.dk/jobrapport2025

Det politiske grundlag for firkløverregeringen 03/06/2026

💪 NY KULTURMINISTER SKAL FORTSÆTTE DET GODE ARBEJDE

.. som den forrige kulturminister, Jakob Engel-Schmidt, igangsatte sidste år med at skabe bedre vilkår og mindre bureaukratisk bøvl i hverdagen for foreningerne.

I det nye regeringsgrundlag er det bl.a. indskrevet, at den nye kulturminister Zenia Stampe skal "fortsætte indsatsen med at fjerne unødvendigt bøvl og besvær for foreninger og frivillige i hele landet."

Herunder skal der arbejdes videre med at få udbygget en CVR-løsning for foreningerne, der vil gøre det nemmere at kommunikere med bankerne, når der skal oprettes konti og ændres i kundeforholdet 💰 💵 💷

Der skal også - og det er der helt sikkert mange foreninger, der går og venter utålmodigt på - gives et løft til den skattefrie godtgørelse, der kan tilbydes frivillige for deres utrættelige indsats til 10.000 kr. årligt.

Ligeledes skal der arbejdes for investeringer i idrætsfaciliteter og lokal infrastruktur målrettet foreningslivet, som især vil komme de områder i Danmark med mest facilitetsmangel og største ventelister til gavn 🏀 🎳 🥅

Det fulde regeringsudspil kan læses her 👇

Det politiske grundlag for firkløverregeringen

Arbejdsgiverrollen i foreninger med ansatte Siden begyndelsen af februar har jeg interviewet ansatte og bestyrelsesmedlemmer i idrætsforeninger over hele landet for Danmarks Idrætsforbund (DIF) i et… | Dan Pedersen 20/04/2026

💪 BESKYT JERES FRIVILLIGE ORGANISATION, NÅR I ANSÆTTER LEDERE OG MEDARBEJDERE

Når man som frivillig drevet idrætsorganisation ansætter ledere og medarbejdere, så har man ikke bare et politisk ansvar over for medlemmer, men man har også et organisatorisk ansvar over for hele organisationen for at beskytte dens udvikling og drift på både kort og lang sigt.

Som frivillig leder i en sådan idrætsorganisation ved man godt, at rollen som arbejdsgiver og personaleleder kræver ressourcer og kompetencer, som kan være svært at finde frem og finde tid til i sin fritid.

Selvstændighed strategikonsulent, Dan Pedersen, har i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF) interviewet ansatte og bestyrelsesmedlemmer i idrætsforeninger fra hele landet. Interviewene har bl.a. afdækket nogle af de faldgruber den frivillige idrætsorganisation stiller sig selv i, når de ansætter ledere og medarbejdere:

👉 Bestyrelsen får en reel arbejdsgiverrolle
👉 Ansatte bliver organisatoriske knudepunkter
👉 Roller og ansvar bliver ofte til forhandling i praksis

Det er derfor vigtigt, at nye ledere og medarbejdere bliver taget rigtig godt imod og får en grundig introduktion til både arbejdet i organisationen, men også den kultur og de værdier, der er bærende i organisationen. Hvis ikke, så er der en overvejende risiko for, at de nye ledere og medarbejdere får en start i deres nye rolle, der ikke er tilstrækkelig. Det vil igen betyde, at organisationen mister kostbar tid og ressourcer – uden at den nye leder eller medarbejder bliver selvkørende og kan levere en værdi til organisationen.

🎯 Hos Dansk KlubAdministration har vi – i samarbejde med OnboardingExellence.net – udviklet et tilbud om at udarbejde en struktureret onboardingmodel, der bliver skræddersyet efter den frivillige idrætsorganisations behov.

Lyder det som noget for jer, så læs mere her (og kontakt os hurtigst muligt): https://klubadministration.dk/trygstart/



Vil du vide mere om interviewundersøgelsen, så læs mere her:
https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7451921572308619265/

Arbejdsgiverrollen i foreninger med ansatte Siden begyndelsen af februar har jeg interviewet ansatte og bestyrelsesmedlemmer i idrætsforeninger over hele landet for Danmarks Idrætsforbund (DIF) i et… | Dan Pedersen Arbejdsgiverrollen i foreninger med ansatte Siden begyndelsen af februar har jeg interviewet ansatte og bestyrelsesmedlemmer i idrætsforeninger over hele landet for Danmarks Idrætsforbund (DIF) i et samarbejde mellem otte specialforbund koordineret af Mikkel Witt Syberg. En relevant undersøgelse ...

Giv nye medlemmer i bestyrelsen en god start 09/04/2026

FORÅR ER ÅRSTID FOR GENERALFORSAMLINGER

.. og for spirende blomster 🌼

De fleste foreninger afholder i løbet af disse måneder deres årlige generalforsamling. Nogle gange bliver der valgt nye bestyrelsesmedlemmer, og det er vigtig, at de får en god introduktion til arbejdet.

Det kan være alt fra det praktiske om afholdelse af bestyrelsesmøder, udsendelse af dagsorden og bilag samt forventning til forberedelse og involvering.

Men det kan også være det mere formelle som økonomiansvar, indhentelse af børneattester og ansøgning om tilskud fra kommunen.

DGI har lavet en rigtig fin artikel med inspiration til, hvad man skal huske at fortælle de nye bestyrelsesmedlemmer, så de får en god start på deres nye rolle i foreningen.

👇 Læs artiklen her...

Giv nye medlemmer i bestyrelsen en god start Udsigten til bestyrelsesarbejdets ansvar kan gøre kommende bestyrelsesmedlemmer nervøse. Tjek hvordan I kommer godt i gang, og få overblikket over fem formelle opgaver foreningsbestyrelsen har.

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Gym-listen i Frederiksberg?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Type

Adresse

Frederiksberg