19/06/2026
Guidet tur til Lucienhøj🌿
Kom med på en hyggelig tur på egen hest på Riderute Sydfyn🐴
Søndag 28. juni rider vi årets anden guidede tur fra Holstenshuus til Lucienhøj ved Pipstorn skov.
Mødested er P-pladsen ved Holstenshuus grusparkering,
Slotsalléen 5, 5600 Faaborg.
Se info om denne tur og de 2 andre guidede ture på Riderute Sydfyns hjemmeside.
Der er plads til 12 ryttere.
Tilmelding til Mie Teglhus på mobil: 2241-2042 senest d. 26. juni.
De bedste hilsner
Riderute Sydfyn🏇
10/06/2026
“Omridning”
Kære ryttere i Brahetrolleborg skovene.
Lørdag d. 13. juni mellem klokken 13.00 og 17.00 er der “omridning” mellem vejkryds 16 og 17, således at der ikke kan rides imellem de to vejkryds, men i stedet via Landbrugsskolen og Nybo.
Der kan forekomme noget støj i området.
I ønskes alle nogle gode ture i det grønne.
De venligste hilsner
Riderute Sydfyn/Brahetrolleborg
12/03/2026
Kære ryttere i Holstenshuus skovene.
Strækningen med sort omkring er spærret på grund af skovningsaktivitet frem til midt i april.
Benyt alternativ 1.
God tur derude.
11/03/2026
En af de to nye låger, der er installeret ved mufflonfårene i folden med ved den store bakke ved Brændegårdsvej! Det er en nem og let stor låge. Der bliver anbragt store triller eller træstammer at stå op på! Fårene er venlige og ikke opsøgene, så man roligt kan ride igennem til granskoven! Der kommer ikke andre dyr, hverken kvæg eller heste! Rigtig god tur!
24/02/2026
Kære ryttere i Svanninge Bjerge.
Så er der gode nyheder:
Bikubenfonden har nu genetableret ridestierne herovre, dvs at vi igen kan benytte alle ridestierne, og at vi ikke længere må benytte grusvejene.
Der er også påsat piktogrammer med riderutevejledning på de nye træpæle langs rideruten.
Derudover har de etableret en fin ny ridesti, tæt på Åkandeteltet, som leder os væk fra stien med trærødder tæt på hegnet.
Det er forår på søndag siger kalenderen, -så rigtig god fornøjelse til hest derude🌱🐎
02/02/2026
Kære ryttere i Svanninge Bjerge.
I øjeblikket og i den kommende tid er rideruten herovre ved at blive udbedret.
Frosten har gjort at det er muligt at komme rundt med maskinerne på den ellers bløde jord.
Det betyder at der køres med en ‘knuser’ som udjævner de opkørte ridestier.
Desuden er arbejdet med at køre flis ud af området overstået.
Og så er der opsat nye træpæle langs rideruten i hele området herovre.
De angiver riderutens forløb i terrænet og mangler blot at få påsat de nye piktogrammer, hvilket gøres så snart det er muligt.
God dag derude❄️
22/01/2026
Kære ryttere på hele Riderute Sydfyn igen.
Her kommer en uddybelse af det tidligere opslag fra i dag.
Det er nemlig sådan, at Riderute Sydfyns ca. 80 km er anlagt i private skove med særtilladelser fra de tre lodsejere:
Svanninge Bjerge, Brahetrolleborg og Holstenshuus.
(Svanninge Bakker og Sollerup er statsejet)
Det betyder at vi ryttere skal følge reglerne for ridning i private skove.
Private skove tillader at menigheden bruger skovene som cyklister eller gående.
Men da heste er registreret som køretøjer, har vi hverken ret eller lov til at ride eller trække heste i de private skove.
Langt de fleste private skovejere i landet vil slet ikke have ryttere, -men heldigvis er der enkelte som vil.
De tre nævnte lodsejere er gået sammen og har givet tilladelse til ridning, således at Riderute Sydfyn kan eksistere.
Derfor er det yderst vigtigt at vi ryttere værdsætter at vi må ride i de smukke private skove her i området, og at vi følger og respekter reglerne her.
Ellers risikerer vi at der bliver lukket helt for ridning i skovene her i området.
Vi kan hjælpe hinanden med at huske at købe ridekort, og holde en god stemning med andre brugere af skovene.
Og opleves væltede træer ind over ridestierne, eller andre hindringer eller udfordringer, så kontakt stihøvdingene i det respektive område. (Se hjemmesiden)
Vi er ansat af lodsejerne til netop at rapportere om hvor ridestierne mangler udbedring, og vi tager os gerne af småudbedringer selv.
Så nyd rideturene i de smukke skovområder, og hav en god dag i solen sammen med din hest.
De bedste hilsner fra Riderute Sydfyn.
22/01/2026
Kære ryttere på Riderute Sydfyn.
Som I nok har opdaget, er rideruten herovre i Svanninge Bjerge, temmelig opkørt efter skovarbejde med de store skovmaskiner.
Her i frosten og i det våde føre, er det farligt og umuligt at komme frem de værste steder.
Derfor har vi ryttere fået særtilladelse til at benytte grusvejen to enkelte steder, som alternativ rute indtil rideruten er genetableret.
Vær opmærksom på at der køres med store maskiner på grusvejene, så hold jer godt inde i siden.
På vedhæftede kort ses de to alternative ruter markeret med blå.
De røde streger markerer de steder rideruten er mest opkørt.
Derudover køres der i den kommende tid flis med store maskiner med anhængere herovre.
God tur derude.